Det er alment kendt, inden for investering, at tiden arbejder for den tålmodige investor. Over tid falder risikoen for at ens samlede akkumulerede afkast ender i negativt territorie. Til gengæld vil du opleve voldsommere og voldsommere udsving, hvilket kan føles ganske ubehageligt.
Læs mere om, hvordan du kan håndtere den risiko, samtidig med at du får gode langsigtede afkast.
Efterhånden som formuen bliver større, vil du opleve, at porteføljen føles mere risikofyldt i absolutte termer. Jo større formue, desto større stigninger og fald i kroner. De rige har flere bekymringer end de mindre rige.
Har man en investeret formue på eksempelvis 5 mio.kr., lyder et fald på 10% måske ikke af meget. I absolutte tal drejer det sig alligevel om 500.000 kr. Over tid vil udsvingene, målt i kroner, blive endnu større.
Investeringsrisiko har mange ansigter. I finansverdenen forbindes begrebet med risikoen for tab. Enten store midlertidige kursfald eller permanent tab af kapitalen.
Risikoen for permanent tab kan i høj grad reduceres ved at sprede sine investeringer. Risikoen for store midlertidige tab kan i høj grad reduceres ved at købe mere sikre aktiver såsom obligationer.
I sidste ende handler risiko om usikkerhed. Det er derfor, at volatilitet er et godt risikomål.
DERFOR TAGER DU RISICI
Historisk volatilitet, også kendt som standardafvigelse, er et udtryk for, hvordan en serie af afkast varierer i forhold til gennemsnitsafkastet. Jo mindre volatilitet, desto mindre er afstanden mellem de højeste og laveste afkast relativt til gennemsnittet.
Alt andet lige er lav volatilitet at foretrække. En høj afvigelse giver større usikkerhed om, hvordan de fremtidige afkast må forventes at fordele sig. Til gengæld har aktiver, som svinger mindre omkring deres gennemsnitsafkast, et lavere afkast.
Det er lige præcis derfor, at vi ønsker at bevæge os ud af risikokurven. Ved at investere i for eksempel aktier forsøger vi at opnå et højt afkast. Det er til gengæld også mere usikkert.
Det ene år stiger aktiemarkedet med 20%. Året efter kan det falde med 25%. Det er volatilitet. Det er usikkerhed. Det er også den slags udsving, som belønner aktieinvestorer med bedre langsigtede afkast end dét, obligationsinvestorer får.
TIDEN ARBEJDER SOM REGEL FOR DIG
Som nævnt i indledningen er det alment kendt, at jo længere tidshorisont man har, desto mindre er risikoen for, at man samlet set ender med et negativt afkast.
Det skyldes, at afkast for risikoaktiver kan svinge voldsomt op og ned på kort sigt, men på længere sigt udjævnes disse bevægelser.
Lad os se lidt nærmere på det. Vi kender kun én version af fortiden. I den version har amerikanske aktier for eksempel, set over en 20-årig tidshorisont, aldrig givet negative afkast. Derfor har vi lavet en række simulationer af potentielle fremtidige afkast for at se ind i fremtiden.
Vi har taget udgangspunkt i prognoserne fra Rådet for Afkastforventninger. Herefter har vi simuleret, hvordan det årlige afkast for aktier vil fordele sig over en fremtidig periode fra 1 år til 20 år.
Simulationer baseret på Rådet for Afkastforventningers prognoser for 1. halvår 2023 for globale aktier. De 1% værste og bedste afkast er fjernet fra grafikken.
På 1-års basis svinger det bedste og dårligste afkast mellem 42% og -31% i et vilkårligt år. Det er forskellen mellem om 1 mio. kr. vokser med 420.000 kr., eller om man må se formuen skrumpe med 310.000 kr. Sandsynligheden for at ramme et negativt 1 års afkast er 30%, mens det er 70% for at ramme et positivt afkast.
Kigger vi på vilkårlige 20-års perioder, ser det anderledes ud. Her svinger pro anno afkastet mellem 13% årligt og -3% årligt. Sandsynligheden for at ramme et negativt 20-års afkast er 6%, mens det er 94% for at ramme et positivt afkast. Det fortæller os, at risikoen for at tabe penge mindskes betydeligt ved at øge tidshorisonten. Det gennemsnitlige samlede afkast er +3,3 mio.kr. for 20-års perioderne. Det vil sige en vækst fra 1 mio.kr. til 4,3 mio.kr.
DE RIGE HAR FLERE BEKYMRINGER
Bagsiden af medaljen er, at efterhånden som formuen øges, vil du helt naturligt opleve større og større udsving i kroner. En større formue giver ikke nødvendigvis mere ro. Tværtimod kan den skabe mere uro. Det er ikke længere helt ligegyldigt, om man bliver ramt af et dårligt aktieår.
Med udgangspunkt i data fra vores simulationer, kan man herunder se udfaldsrummet for, hvilke udsving en investor, som har en tidshorisont på 20 år, kan opleve. Statistisk set.
De procentuelle årlige afkast fordeler sig ganske tilfældigt over tid. Så længe der er et positivt forventet afkast vil tiden arbejde for én, og samlet set går man oftere i plus end i minus. Det så vi ovenfor. Årsafkastene målt i kroner og ører svinger dog mere og mere, efterhånden som tiden går, og formuen vokser.
Simulationer baseret på Rådet for Afkastforventningers prognoser for 1. halvår 2023 for globale aktier. De 1% værste og bedste afkast er fjernet fra grafikken.
Rammer man et dårligt afkast i starten af 20 års perioden, vil man i dette tilfælde stå med et tab på over 300.000 kr. Det kan godt gøre ondt.
Selvom de potentielle tab og gevinster, målt i procent, er det samme i år 20 som i år 1, vil man naturligvis kunne opleve endnu større enkeltstående tab, målt i kroner, i år 20. Formuen er nemlig vokset meget siden den oprindelige investering.
I simulationen kan tabet udgøre næsten 2. mio. kr., hvilket nok vil gøre virkelig ondt på de fleste. Heldigvis er de største positive og negative afkast i år 20 knyttet til de formuer, der er vokset mest i årene 1 til 19. Den helt store risiko her er, at man går i panik. At man sælger ud på det værst tænkelige tidspunkt, fordi man ikke kan klare det. Den bedste strategi er altid den, man kan holde. Hvad nytter det at gå efter det højeste afkast, hvis det er med til, at man giver op undervejs?
HØJ ELLER LAV RISIKO?
Ved at øge mængden af aktiver som svinger mindre, kan man reducere risikoen for store udsving i ens formue målt i kroner og ører. De har mindre usikkerhed omkring deres gennemsnitsafkast.
Herunder har vi simuleret, at der, efter 10 år med en 100% allokering til aktier, gradvist øges med sikre statsobligationer. I det 20. og sidste år har man 100% statsobligationer og dermed ingen aktier.
Simulationer baseret på Rådet for Afkastforventningers prognoser for 1. halvår 2023 for globale aktier og korte statsobligationer. Der investeres et engangsbeløb på 1 mio. kr. i år 0, og der tilføres ikke yderligere midler. De 1% værste og bedste afkast er fjernet fra grafikken.
Effekten er markant målt på de absolutte tal. Det ses til gengæld også, at det højest opnåelige afkast reduceres betydeligt. Det viser sig, at udsagnet ”ingen afkast uden risiko” må være korrekt.
For den løsning, hvor der stille og roligt allokeres mere og mere over til obligationer, befinder 90% af de simulerede resultater ved en slutformue på op til 4 mio. kr. sig. De sidste 10% finder man ved en slutformue på op til 9,5 mio. kr. Det gennemsnitlige afkast er +2,7 mio. kr.
For den løsning, hvor man er 100% allokeret til aktier i alle 20 år, befinder 79% af de simulerede resultater ved en slutformue på op til 4 mio. kr. sig. De sidste 21% finder man ved en slutformue på op til 11,5 mio. kr. Det gennemsnitlige afkast er +3,3 mio. kr.
Som investor må man altid stille sig spørgsmålet: Hvad gør jeg, hvis jeg sidder på et mindre guldæg, der fra det ene år til det andet bliver 1 eller 2 mio. kr. mindre værd? Måske endda 2 år i træk? 3 år i træk? Hvis man ved, at man ikke kan håndtere det, er det bedre at gå efter et lavere afkast. Så undgår man panik, og man undgår at ødelægge ens langsigtede strategi.
RISIKO HAR MANGE ANSIGTER
Inden for finans siges det, at man ikke kan fjerne risiko. Man kan kun flytte den eller ”trylle” den om til noget andet.
Reducerer man risikoen for store absolutte udsving ved at øge mængden af obligationer, øger man risikoen for ikke at få et højt nok afkast. Går man efter et højt afkast, og dermed uundgåeligt større udsving, er der risiko for, at man opgiver undervejs. Man risikerer at ødelægge det for sig selv.
Ingen kender sin egen risikoprofil. Det er først, når de har oplevet et aktiemarked i frit fald, man får en fornemmelse. Så for de fleste er det vanskeligt at konkretisere ønskerne til investeringsrisiko.
Det er derfor vores klare anbefaling, at man skal vælge en risikoprofil med lidt for lidt risiko (færre aktier), fremfor at vælge en risikoprofil med lidt for stor risiko (flere aktier). Det skyldes, at omkostningerne ved at foretage et strategiskifte, i panik, ved stor markedsuro er langt større end det afkast, som man mister ved at have lidt flere obligationer og lidt færre aktier.
Vælg derfor en porteføljesammensætning som du er helt sikker på, at du er tryg ved – også selv om aktiemarkederne falder.
Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.