I øjeblikket er der en enorm interesse for alt, hvad der handler om kunstig intelligens. Efter en kraftig variant af sprogmodellen ChatGPT blev lanceret i foråret 2023 eksploderede opmærksomheden. Mellem ChatGPT og det amerikanske gældsloft er der ikke meget andet, der har fyldt i nyhedsstrømmen på det seneste. Nyhedsoverskrifter tiltrækker (desværre) ofte en masse opmærksomhed.
En lang række psykologiske forhold kan spille os et puds og udfordre os som investorer.
Tre af de helt store psykologiske bias er faktisk dem, som er med til at skabe momentumeffekten. Dem skriver vi om her, da de har betydning for dig, når du investerer. Kort sagt: Jo mere du kender til dem, desto bedre en investor bliver du.
Et psykologisk bias er en tendens til at tage fejl eller træffe upræcise beslutninger på grund af måden, vores hjerner arbejder på. Det kan ske for alle og påvirker vores opfattelse af virkeligheden.
Konsekvensen af et bias er, at det kan føre os til at tage beslutninger, der ikke er baseret på fakta eller rationelle overvejelser. Det kan resultere i tab af penge, fejlagtige vurderinger af risiko eller undgåelse af gode muligheder. Det er vigtigt at være opmærksom på bias og arbejde på at overvinde dem for at træffe bedre beslutninger.
ET ANKER FORANKRER DINE TANKER
En af de helt store bias er forankring. Det indebærer, at man som investor forankrer sine beslutninger i et bestemt referencepunkt eller tidligere information, selvom den måske ikke er relevant eller korrekt længere.
I vores tidligere artikel gav vi netop et eksempel på dette bias. Genlæs endelig artiklen. Der er en kort gennemgang af et fantastisk videnskabeligt forsøg.
Forsøgspersonerne blev bedt om at estimere antallet af afrikanske lande i forhold til FN-landene, baseret på et præsenteret tal fra en roulette, som var indstillet til at lande på enten 10 eller 65. Når tallet var lavt (10), gættede de fleste på mere end 10%, med et gennemsnitligt estimat på 25%. Når tallet var højt (65), mente de fleste, at det var mindre end 65%, med et gennemsnitligt estimat på 45%. Tallet var det pure opspind fra forskernes side, men alligevel påvirkede det forsøgspersonernes svar.
Som investorer påvirkes vi af tidligere kursudviklinger eller fundamentale forhold og indser ikke, at tingene rent faktisk har ændret sig. Nye og mere korrekte oplysninger undervægtes derfor fejlagtigt.
Momentum i et selskab opbygges netop, når et selskabs, efter en serie af nedjusteringer, forværrede fundamentale forhold ændres til det bedre. Ingen ser det, da synet på aktien er forankret i fortiden.
Så momentum opstår faktisk som en underreaktion på et selskabs forbedrede fundamentale forhold. Forankringsbias er skyldneren her.
TAB SVIGER MERE END GLÆDEN VED GEVINSTER
Mennesker hader at tabe penge. Så meget at glæden ved gevinster slet ikke kan opveje det. De to pionerer indenfor adfærdsøkonomi, Daniel Kahneman og Amos Tversky, har lavet meget omfattende forskning af dette bias, som også kaldes tabsaversion.
Tabsaversion påvirker vores beslutningsprocesser på 2 måder.
Den ene er, at det påvirker vores evne til at tænke langsigtet. Tab påvirker os omtrent dobbelt så hårdt som glæden ved gevinster af samme størrelse. Det har vi også været omkring i denne artikel, “3 råd til at forblive langsigtet”, hvor vi netop understreger, at man ikke skal følge sin portefølje for ofte. På kort sigt er det ca. 50/50, om man ser gevinster eller tab i porteføljen. Da den smerte, der opleves ved at miste penge, er stærkere end glæden ved at tjene penge, vil man for evigt være dømt til at være ulykkelig. Som artiklen netop påpeger, bliver vi oftere udsat for ”tab”, når vi kigger på vores afkast tit.
Den kendte adfærdsøkonom, Richard Thaler, lavede i 90’erne et forsøg, der viste, at folk, som kiggede meget på en portefølje, havde en tilbøjelighed til at være mere forsigtige, da de oftere så ”tab”. De investerede derfor kun omkring 40% i aktier. Dem som kiggede mindre på porteføljen investerede 70% i aktier. I 2010 gennemførte man et studie af pensionsafkast, og hvordan de vises for kunderne. Efter en regelændring viste man nu 1 års afkastet som det første fremfor den seneste måned. Det gjorde, at kunderne allokerede mere til aktier og handlede mindre.
Den anden måde, som tabsaversion påvirker vores beslutninger på, er, at investorer kan være mere tilbøjelige til at sælge gevinstgivende investeringer for tidligt. De ønsker nemlig at sikre den opnåede gevinst af frygt for at miste den igen. Dette kan føre til en manglende udnyttelse af potentielle yderligere gevinster, da investorer er bange for at miste, hvad de allerede har tjent. Det er en medvirkende årsag til, at momentum i et selskab ofte opbygges langsomt, da de investorer som ”har set lyset” har en tendens til at sælge deres investeringer lidt for tidligt efter at have opnået gode afkast. Det dæmper effekten. Herefter går de glip af det efterfølgende kurspotentiale.
VI ØNSKER ALLE AT BLIVE BEKRÆFTET
Da den berømte videnskabsmand Karl Popper formulerede sin videnskabsfilosofi var hans tilgang, at man først formulerede sine hypoteser og derefter brugte resten af dagen på at finde beviser, der kunne afkræfte dem.
Sådan fungerer vi ikke som mennesker. Vi ønsker at blive bekræftet i vores hypoteser og overbevisninger.
Bekræftelsesbias handler om tendensen til at søge, fortolke og huske oplysninger på en måde, der bekræfter ens eksisterende overbevisninger. Investorer er tilbøjelige til at søge efter oplysninger, der bekræfter deres forudfattede holdninger til en bestemt investering og ignorere eller undervurdere information, der modbeviser dem. Folk der taler dem imod undgås helt.
Det er det samme bias, der medvirker til, at nogle sociale medier ender med at være såkaldte “ekkokamre”, hvor det igen og igen er brugerens egne holdninger og meninger, der bliver bekræftet. Det føles rart, men det er ikke nødvendigvis sandheden, man ser og læser om.
Dette bekræftelsesbias kan bidrage til at opretholde momentumeffekten, da investorerne fortsætter med at holde fast i deres positioner baseret på bekræftelse af deres tidligere analyser. Denne effekt kan vare ved i meget lang tid – nogle gange i flere år – indtil trenden vender.
OVERVIND DIT SIND
Vi påvirkes alle af psykologiske bias i forhold til at træffe beslutninger. Det vigtige er her at forstå dem for at kunne arbejde med at undgå dem.
Bias som forankring, tabsaversion og bekræftelsesbias kan føre til fejlagtige og upræcise beslutninger, der ikke er baseret på fakta eller rationelle overvejelser.
Forankring indebærer at basere beslutninger på tidligere information, selvom den ikke er relevant længere. Tabsaversion påvirker vores evne til at tænke langsigtet, da tab opleves hårdere end gevinster af samme størrelse. Bekræftelsesbias fører til, at investorer søger bekræftelse af deres eksisterende overbevisninger og ignorerer modbevisende information; eksempelvis at et selskabs regnskaber viser, at nedturen er vendt til fremgang.
Det er vigtigt at være opmærksom på og overvinde bias for at træffe bedre investeringsbeslutninger.
Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.