Hvad er momentum?

Hvad er momentum?

Momentum er en akademisk anerkendt og påvist tendens til, at markeder eller aktier, der er steget eller faldet meget inden for det seneste halve til hele år, har tendens til henholdsvis at blive ved med at stige eller falde inden for det næste halve til hele år.

At investere via momentum handler dermed – simplificeret set – om det, vi alle kender om prisudvikling via udbud og efterspørgsel; Køb ​​de værdipapirer/aktier​, der er størst efterspørgsel ​efter ​og undgå​ de​ værdipapirer/aktier​, der er​ lavest efterspørgsel​ efter​.

Investering via momentum har både i teori og praksis, blandt andet i Falcon Invest, givet højere afkast end markedsafkastet på tværs af både geografiske regioner og aktivklasser.

Faktorinvestering – Akademisk veldokumenteret

Investering ud fra momentum er, på linje med valueinvestering, en akademisk veldokumenteret investeringsstrategi, der er fordelagtig at have i sin portefølje.

At investere ud fra value- eller momentum er også kendt som faktorinvestering, hvor der udvælges aktier med bestemte favorable karakteristika (faktorer), der over tid har belønnet en disciplineret og langsigtet investor.

Value – Køb aktier der er billige målt på nøgletal

Simplificeret set er valuefaktoren en tendens til, at værdipapirer, for eksempel aktier, der er billige målt på finansielle nøgletal (valueaktier) over tid har outperformet aktier, der er dyre målt på finansielle nøgletal (vækstaktier).

Valueaktier har historisk set klaret sig bedre end dyrt prissatte vækstaktier, ligesom de typisk også har klaret sig bedre end investering i et bredt aktieindeks, for eksempel det danske C25 aktieindeks hvilket svarer til, at man investerer i alle 25 aktier i aktieindekset. Som valueinvestor køber man kun de af de 25 aktier, der er billige målt nøgletal.

Momentum – Køb de bedst performende aktier

Simplificeret set er momentum en påvist tendens til, at de aktier, der det seneste halve til hele år har haft den mest stigende prisudvikling, også over det kommende halve til hele år vil give bedre afkast end de aktier, der har haft den mindst stigende prisudvikling.

Momentumstrategien går derfor ud på at købe eller holde fast i godt performende aktier og sælge, eller undgå at købe dårligt performende aktier. Ud over vores gode resultater med momentum i Falcon Invest er det fra akademisk hold påvist, at der kan opnås et markant merafkast over tid – en såkaldt præmie – ved at investere på denne måde.

Momentumeffekten i finansielle værdipapirer er i den akademiske research blevet dokumenteret på tværs af lande, regioner, sektorer samt aktivklasser. Derudover er den blevet observeret over meget lange tidshorisonter, og effekten har derfor været vedvarende over tid.

Hvorfor kan man opnå merafkast med momentum?

Der er mange teorier om, hvorfor momentum eksisterer som fænomen, og hvorfor så gode merafkast kan opnås ved brug af momentum. Der er mest konsensus omkring adfærdsmæssige teorier – altså det faktum, at vi som mennesker er styret af en lang række bias, der gør, at vi som markedsaktører samlet set enten over- eller underreagerer på information. Det gør, at kurserne for en aktie eller aktivklasse i lange perioder kan ligge enten over eller under fair value.

To typer momentum

Momentum kan grundlæggende opdeles i 2 typer:

Begge er beskrevet herunder.

Relativt momentum

Med udgivelsen af Jegadeesh og Titman’s artikel Returns to Buying Winners and Selling Losers: Implications for Stock Market Efficiency i 1993 blev begrebet relativt momentum, på engelsk kaldet cross-sectional momentum, både populariseret og videnskabeligt dokumenteret. Artiklen affødte efterfølgende en mangeårig forskningsinteresse for det fænomen, at gårsdagens vindere har en tendens til at også at være morgendagens vindere. En forskningsinteresse der stadig er meget stor.

Ved anvendelse af relativt momentum udvælges værdipapirer på baggrund af deres styrke relativt til andre værdipapirer ud fra en momentumberegning. Den akademiske standard for sådanne beregninger er typisk baseret på de seneste 12 måneders afkast, men der kan også foretages mere komplekse beregninger, der for eksempel tager hensyn til standardafvigelsen (kursudsving).

Med relativt momentum skelnes der ikke mellem positive eller negative afkast. I stedet sammensættes en portefølje ud fra hvilke værdipapirer, der har givet de bedste afkast relativt til dem, der har givet de dårligste afkast. Det gøres i en empirisk baseret forventning om, at relative vindere vil forblive vindere og relative tabere vil fortsætte med at underperforme vinderne.

Herunder et eksempel med et investeringsunivers bestående af 10 aktier, hvor de 5 aktier med det højeste momentum købes til porteføljen:

Absolut momentum

Absolut momentum, på engelsk kaldet time-series momentum, har gennem adskillige år været et overset fænomen fra akademisk side og har levet i skyggen af den opmærksomhed, relativt momentum fik med Jegadeesh og Titman’s artikel.

Efter finanskrisen i 2008 steg interessen for forskning og investeringstilgange, der kunne dæmpe afkastvolatiliteten – og dermed udsvingene i investeringsafkastet. Det gav øget fokus på absolut momentum.

Den prisvindende danske økonom og professor på CBS, Lasse Heje Pedersen, har været en stor bidragyder i form af research inden for absolut momentum og har demonstreret, at det er et robust og vedvarende fænomen på tværs af aktivklasser. Artiklen Time Series Momentum fra 2012 af Tobias J. Moskowitz, Yao Hua Ooi og Lasse Heje Pedersen er et af de mest kendte bidrag.

En portefølje baseret på absolut momentum sammensættes ud fra, hvilke værdipapirer, der har positivt momentum, mens værdipapirer med negativt momentum udelades af porteføljen. Ved anvendelse af absolut momentum foretages derfor ingen relative sammenligninger, og i stedet evalueres hvert værdipapir i forhold til sit eget momentum. Derved ses kun på, hvorvidt dette momentum er positivt eller negativt.

Ligesom med relativt momentum er den akademiske standard for absolut momentum at måle afkastet over de seneste 12 måneder, men også hér kan mere komplekse momentumberegninger anvendes.

Herunder er et eksempel med et investeringsunivers bestående af 10 værdipapirer, hvor kun de værdipapirer, der har positivt momentum, købes til porteføljen:

Hvilke typer momentum benyttes i Falcon Invest?

I Falcon Invest anvender vi relativt momentum i udvælgelsen af aktierne til vores C25 Momentum og Europe Momentum investeringsselskaber.

I Falcon Flex Momentum anvender vi både relativt og absolut momentum. Vi benytter risikojusteret relativt momentum til at udvælge hvilke aktivklasser, vi på et givent tidspunkt skal være investeret i, og absolut momentum til at afgøre, om vi skal ligge kontant med nogle af porteføljemidlerne eller ej. Jo flere aktivklasser med negativt momentum, jo større er kontantandelen.

Momentumberegningerne i alle Falcon selskaber er baseret på risikojusteret momentum omregnet til DKK, og tager således hensyn til aktiernes standardafvigelse (kursudsving).

Kombinér Momentum og Value

Som investor er det fornuftigt og fordelagtigt at diversificere sine midler på både værdipapir- og aktivklasseniveau, men det kan/bør også gøres på strateginiveau.  Det er for eksempel veldokumenteret, at momentumbaserede og valuebaserede investeringsstrategier komplimenterer hinanden godt, fordi de er lavt korrelerede. Læs mere om forskningen på siden Value & Momentum.

YDERLIGERE LÆSNING

På siden Baggrunden for momentumeffekten  findes yderligere læsning om, hvorfor momentum opstår.

Hold dig opdateret - Med valgfri frekvens

Loading...