Investeringer hvor der tages hensyn til andre forhold end blot de økonomiske har vundet betydelig popularitet inden for de seneste år. Et eksempel på dette er ESG-investering, som er en tilgang, der tager hensyn til virksomheders præstationer inden for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige områder.
Der bliver brugt mange forskellige begreber og data indenfor ESG-investering, og for mange investorer kan det være svært at finde vej. Det er ærgerligt, da det skaber forvirring og unødig kompleksitet. Der er rigtig mange gode aspekter ved ESG-investering, og vi giver i denne artikel vores bidrag til at gøre emnet nemmere at forstå.
Denne artikel er den første del af en serie på tre artikler. Denne første artikel handler om ESG-investering generelt.
ESG refererer til en bred tilgang, hvor investorer vurderer og integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer i deres investeringsbeslutninger. I artiklen forklarer vi, hvad ESG er, dets betydning samt giver eksempler på, hvad det kan og ikke kan opnå. Vi viser også en analyse af afkastet på ESG-baserede investeringer. Er de bedre eller dårligere end traditionelle investeringer?
Anden artikel handler om SRI-investering. SRI fokuserer på at foretage investeringer, der er i overensstemmelse med investorernes personlige værdier eller specifikke etiske retningslinjer. Det kan for eksempel være fravalg af selskaber, som beskæftiger sig med våbenproduktion.
Sidste artikel handler om impact investering. Impact investering kan fokusere på specifikke mål som fattigdomsbekæmpelse, bæredygtig energi eller forbedring af sundhedspleje.
Der vil ofte være overlap blandt de forskelle forvaltere, der udbyder disse produkter med mere fokus på én dimension fremfor en anden.
HVAD ER ESG-INVESTERING?
ESG-investering er en tilgang, hvor investorer vurderer en virksomheds præstationer og politikker vedrørende miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, før de træffer beslutningen om at investere i virksomheden. Disse faktorer giver en investor en bredere forståelse for virksomhedens bæredygtighed og dens langsigtede værdiskabelse.
Eksempler på ESG-faktorer:
Miljømæssige (Environmental) faktorer: Dette omfatter en virksomheds håndtering af klimaforandringer, ressourceforbrug, affaldshåndtering og miljøpåvirkninger. Eksempel: En virksomhed, der fokuserer på at reducere sin CO2-udledning, implementere energieffektive løsninger eller fremmer genanvendelse.
Sociale (Social) faktorer: Dette omfatter en virksomheds behandling af medarbejdere, samfundet og menneskerettigheder. Eksempel: En virksomhed, der sikrer lige muligheder, respekterer arbejdstageres rettigheder og fremmer mangfoldighed og inklusion.
Ledelsesmæssige (Governance) faktorer: Dette omfatter en virksomheds ledelseskvalitet, gennemsigtighed og etisk adfærd. Eksempel: En virksomhed, der har stærke bestyrelsesstrukturer, overholder regler og forskrifter og har et klart defineret kodeks for etisk adfærd.
Virksomheder arbejder ofte med alle tre faktorer, og det ses af deres bæredygtighedsrating.
Aktuelt er RELX PLC (tidligere kendt som Reed Elsevier) det selskab i Falcon Brighter Future som har den bedste bæredygtighedsrating. Selskabet er en multinational informations- og analysevirksomhed og arbejder med at være førende indenfor en bred vifte af ESG-relaterede områder. RELX PLC har fokus på energieffektivitet, affaldshåndtering og reduktion af drivhusgasemissioner. Selskabet har også været involveret i forskellige samfundsengagementsinitiativer, herunder velgørende aktiviteter, uddannelsesprogrammer og støtte til lokale samfund.
HVAD KAN MAN OPNÅ?
ESG-investering kan have flere fordele.
Én fordel er, at det tyder på, at selskaber, som scorer højt på ESG, performer bedre end selskaber, der scorer lavt. Det kan ganske enkelt skyldes, at selskaber, som har gode praksisser og bevågenhed omkring håndtering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, er mindre risikable og mere professionelle og moderne. Der er simpelthen færre ”overraskelser”. God ledelse må forventes at afspejle sig i aktiekursen.
Ved at anvende ESG-forhold i investeringsbeslutningerne kan man endvidere være med til at belønne virksomheder, der er bevidste om deres indvirkning på samfundet og miljøet med risikovillig kapital. Det vil alt andet lige sænke deres kapitalomkostninger.
På længere sigt kan ESG-investering bidrage til at opbygge en mere bæredygtig økonomi og fremme en positiv samfundsudvikling.
HVAD KAN MAN IKKE OPNÅ?
Det er vigtigt at bemærke, at ESG-investering ikke er en universalløsning på alle samfundsproblemer.
ESG-investering kan ikke tackle alle de komplekse udfordringer, vi står over for, såsom klimaforandringer eller ulighed, alene. ESG-investering kan være et effektivt redskab til at skabe opmærksomhed og påvirke virksomheder, men det kræver fortsat en bredere indsats fra regeringer, civilsamfund og virksomheder selv for at skabe en virkelig bæredygtig fremtid.
ESG-data er ofte dyre, omfattende og forskelligartede. Det kan være svært at få det fulde overblik og drage endelige konklusioner, og hvad skal man lægge vægt på i analysen af virksomheden?
Er en virksomhed ESG-venlig, fordi den tænker på miljøet ved at lave et nyt hovedkontor, der er energivenligt, selvom det ikke har noget med virksomhedens kerneforretning af gøre? Eller er det mere ESG-venligt med en virksomhed, som fokuserer sine ESG-initiativer på sin kernekompetence? Det kunne være et fødevareselskab, der integrerer praksisser, som øger bæredygtigheden omkring at skaffe ingredienser til deres produkter. Begge ting er gode, men hvilke er bedst? Vi kender ikke svaret, men man bliver nødt til at have en holdning, når man skal vælge, hvilken virksomhed man skal investere i, og hvor mange penge man skal investere.
HVAD SIGER 3½ ÅRS AFKAST?
Den største risiko ved at tage hensyn til ESG-forhold er den aktive risiko relativt til et sammenligningsindeks såsom verdensaktieindekset (MSCI World).
Jo mere man screener bort, jo mere aktiv er man.
Jo mere aktiv man er, jo mere kan man afvige fra sammenligningsindekset.
Jo mere man afviger, jo større er risikoen for at opgive strategien, inden man kommer i mål.
Herunder ses afkastet de seneste 3½ år for 4 indeks som dækker de områder vi kommer omkring i de tre artikler: Verdensaktieindekset (MSCI World), 2 ESG-screenede verdensaktieindeks (MSCI World ESG Screened og MSCI World ESG Enhanced), et SRI-screenet verdensindeks (MSCI World SRI) og et impact verdensaktieindeks (iShares MSCI Global Sustainable Development Goals).
Man kan ikke konkludere om det ene er bedre end det andet, men der tegner sig nogle gode budskaber.
1. Jo mere man screener, jo mere aktiv er man naturligvis. De to ESG-screenede verdensindeks sorterer kun mellem 7% og 12% af selskaberne væk. Impact er helt nede på at indeholde 161 selskaber versus 1.515 for MSCI World. Det er næsten 90%, som screenes væk.
2. I den analyserede periode er afkastet, set i forhold til risiko målt som udsving (Sharpe Ratio), på niveau med eller dårligere for de to ESG-screenede indeks. Investeringsrisikomæssigt er man ikke umiddelbart blevet kompenseret med lavere risiko de seneste år. Store stigninger i teknologisektoren kan være en del af forklaringen.
3. Et andet aspekt, af det med teknologiselskaber der stiger og stiger, er forskellen mellem ESG screened og ESG Enhanced i år. ESG Enhanced har kun 70 færre selskaber end ESG Screened. I år har det alligevel givet en forskel i afkastet på 2,4%-point. Det skyldes at ESG Screened er en smule overvægtet i de største selskaber. Kigger man på de 5 største (Apple, Microsoft, Amazon, Nvidia, og Tesla) er forskellen i vægtningen kun 1,6%-point. Men når disse selskaber stiger med 50-200%, betyder det alverden for afkastet.
4. Afvigelserne relativt til et indeks stiger i takt med koncentrationen, men hvis risikoen ikke styres, for eksempel gennem sektorneutralitet, kan afvigelserne blive store. Den mindst restriktive screening (ESG Screened) udløser derfor ikke overraskende den mindste tracking error (ikke vist i tabellen) og herefter øges den. Impact har den højeste tracking error, og det ses også i afkastet, som varierer voldsomt fra år til år mellem verdensindekset og fonden. I 2020 var fonden næsten 30%-point foran, og i 2021 var den over 23%-point bagud. Det er store afvigelser, og det skal man være forberedt på.
Konklusion:
ESG-investering er en tilgang, der tager hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, når man investerer i virksomheder. Det er en måde at støtte bæredygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd.
Selvom ESG-investering har sine fordele, er det vigtigt at huske, at det ikke kan løse alle problemer alene. For at skabe en mere bæredygtig fremtid kræver det et bredt samarbejde på tværs af samfundet og involvering af flere interessenter.
Samtidig skal man også acceptere at i takt med, at selskaber screenes bort, øges den aktive risiko. Det er et forhold, man skal være opmærksom på, og små forskelle i vægtningerne kan give relativt store udslag i afkastet. I den analyserede periode er ESG-screened og ESG Enhanced ca. på niveau med markedsindekset. Så for den periode kan det ikke konkluderes, at afkastene generelt bliver dårligere.
En høj prioritet er også at investere i en bedre fremtid og investere mere med hjertet. Om afkastet er over eller under indekset er måske ikke det mest vigtige her.
Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.