Bliv medinvestor i Falcon Invest. Gode afkast, fair og gennemsigtige vilkår.
DA | EN
Adm.direktør Thomas Knudsen, Falcon Fondsmæglerselskab A/S

Bliv medinvestor i Falcon Invest

Falcon Invest er en børsnoteret investeringsforening, noteret på Fondsbørsen i København.

Bliv medinvestor i vores kundeejede fonde Danske Aktier Momentum, Europe MomentumFlex Momentum, Global Momentum og Brighter Future direkte via din netbank.

Læs VENLIGST INDEN DU KØBER

Vi gør hver dag vores bedste for at skabe gode afkast til vores medinvestorer, og har for eksempel siden 2012 med vores strategi i Falcon Danske Aktier Momentum skabt et højt afkast på 473,9% efter alle omkostninger.

Undervejs har der været, og vil også fremover være, perioder, hvor vi underperformer, og i sådanne perioder er det vigtigt fortsat at være tro mod strategien.

Du kan naturligvis til enhver tid sælge dine investeringsbeviser i en Falcon-fond, men for at øge sandsynligheden for gode afkast, anbefaler vi en tidshorisont på 3 år+.

Vores fonde er noteret på OMX Københavns Fondsbørs, der de fleste dage har åbent fra kl. 9 -17. Bemærk at handlen med investeringsbeviser dog først åbner omkring kl. 10.

Det er, afhængigt af din bank, udenfor handelstiden ofte muligt at oprette en limit-, markeds-, straks- eller børsordre, hvorefter investeringsbeviserne vil blive købt til limitkursen/aktuel kurs, når handlen åbner. Læs evt. mere om prisudregningen og prisdannelsen i vores fonde her.

Du kan købe via din netbank som beskrevet under “Sådan køber du via din netbank” her på siden, men er også velkommen til at kontakte Morten Trebbien via mail til [email protected] eller på mobil 23 64 79 28 for at få tilsendt tegningsblanket som PDF fil i stedet.

Sådan køber du via din netbank

  1. Log på din netbank og gå til “investering” (kan være forskelligt fra bank til bank).
  2. Søg efter den fond, du ønsker at købe investeringsbeviser i:
    – Falcon Danske Aktier Momentum (ISIN: DK0060854313)
    – Falcon Europe Momentum (ISIN: DK0060854586)
    – Falcon Flex Momentum (ISIN: DK0060854230)
    – Falcon Global Momentum (ISIN: DK0060949378)
    – Falcon Brighter Future (ISIN: DK0061152840)

    Kan du ikke finde den ønskede fond, så kontakt Morten Trebbien på 23 64 79 28. Falcons fonde kan f.eks. ikke handles via Nordea, da banken har valgt at begrænse kundernes investeringsunivers.
  3. Køb det antal, du måtte ønske.
    Jyske Bank er såkaldt market maker og sørger for, at du til enhver tid kan købe og sælge uanset hvilken bank, du bruger.
  4. Vi anbefaler, at du tilmelder dig opdateringer fra os, så vi kan holde dig opdateret omkring din investering, sende månedsrapporter, nyheder, invitationer til arrangementer, generalforsamlinger, m.m. Er du allerede tilmeldt, så tilmeld dig venligst igen med angivelse af, at du er investor og i hvilke(n) fond(e).
  5. Følg os også gerne på sociale medier:
    Facebook og LinkedIn

DU KAN SÆLGE IGEN

Som nævnt ovenfor anbefaler vi, at man ser sin investering med os på længere sigt, men du kan naturligvis nemt sælge dine investeringsbeviser i en Falcon-fond. Jyske Bank er såkaldt market maker.

Honorar og omkostninger

Hos os står intet med småt, og vi tilbyder 100% gennemsigtige vilkår til vores investorer. Læs mere her.

Hvilke midler

Alle typer midler kan investeres; frie midler, VSO, pension og aktiesparekonto. Vores fonde falder ikke ind under 20% reglen i pensionsdepoter, og man kan dermed investere op til 100% af ens pensionsmidler i hver af Falcon-fondene.