Klassisk finansteori hviler på antagelsen om, at mennesker er rationelle individer. Med tiden har man dog opnået en større forståelse af, at mennesker ikke er så rationelle endda, og at det i høj grad er investorpsykologi, der styrer markedet. Investorpsykologi ses meget gennemgående i de finansielle markeder i form af momentumeffekten.
Grundlæggende baserer vi som investorer ofte vores investeringsbeslutninger på baggrund af menneskelig psykologi, herunder grådighed og frygt, hvilket økonomen Hersh Shefrin i 2002 påpegede i bogen Beyond greed and fear.
Effekten af markedspsykologien betyder, at når først et værdipapir eller finansielt marked bevæger sig i en bestemt retning, uanset årsagen, vil dette momentum ofte forblive intakt længe nok til, at man som investor kan nå at profitere af det.
Dette er blandt andet blevet påvist af Hurst et. al (2014), der i et studie dækkende 67 markeder fordelt på 4 forskellige aktivklasser viste, at man ved at tage højde for momentum kan skabe attraktive risikojusterede afkast med lav korrelation til for eksempel rene aktiebaserede investeringer.
Grådighed og frygt, og dermed momentum, har altid eksisteret i de finansielle markeder og kan forklares yderligere via social- og kognitionspsykologi.
Inden for det socialpsykologiske område, og dermed på markedsniveau, viser eksperimenter og empiri, for eksempel Banerjee (1992), Hey & Morone (2004) og Asma, et al. (2014), at investorerne er mere optagede af, hvilke forventninger andre investorer har, frem for forventninger til den fremtidige dividende- og indtjeningsvækst, som klassisk finansiel teori fremhæver. Dette medfører en ”lemmingeeffekt”, hvor investorerne tiltrækkes af stigende kurser og afskrækkes af faldende kurser.
Inden for det kognitionspsykologiske område, og dermed på det individuelle niveau, viser eksperimenter og empiri, for eksempel Tversky & Kahneman (1982), Kahneman & Lovallo (1993) og Park, et al. (2010), hvordan menneskelige vurderinger, forventninger og beslutninger påvirkes af bias i informationsbearbejdningen.
Specielt i situationer med en høj grad af kompleksitet, usikkerhed og en høj mængde information til rådighed, kommer den ellers effektive menneskelige intuition til kort. For eksempel overvurderer vi specifikke detaljer såsom den seneste kursudvikling og ser samtidig bort fra statistiske fakta, der er mere relevante for analysen. Det kan medføre, at der tages nogle vigtige oplysninger ud investeringsbeslutningerne, der dermed kommer til at fremstå som attraktive forudsigelser, mens analyserne reelt set måske blot er en samling af investorens egne præferencer – for eksempel en præference for aktier i en bestemt branche.
Som individuelle markedsdeltagere påvirkes vi af emotionalitet i investeringsbeslutningerne, og særligt for stor tillid til egne evner og analyser, er et gennemgående træk hos både private og professionelle markedsaktører. Samlet set leder det ofte til øget risikotagning og dermed, at kurserne afkobles fra de fundamentale forhold.
René er porteføljemanager i Falcon Fondsmæglerselskab A/S og har mange års erfaring med investering, hvor særligt behavioural finance har hans interesse. Hans uddannelsesmæssige baggrund er to bachelorgrader; én i psykologi og én i økonomi fra henholdsvis Københavns Universitet og CBS. Se video med René om hans virke i Falcon.
René Engell kan kontaktes på 71 99 28 80 eller via e-mail.