Afkast på fondene opdateres aktuelt ikke
Vores dataleverandør arbejder på en løsning.
DA | EN

Store aktier trækker indeks op

Vidste du, at mange af de ledende aktieindeks er meget “toptunge”?

Et eksempel er det amerikanske S&P 500 indeks. Her er aktierne vægtet ud fra deres markedsværdi. Jo højere markedsværdi, jo større vægt. Det er sådan aktierne vægtes i en indeksfond. Vægtningen gør, at risikoen nogle gange bliver koncentreret på nogle få aktier. Læs mere herom i denne artikel.

markedsværdivægtet vs. ligevægtet

I S&P 500 indekset, som består af de 500 største amerikanske aktier, indgår den største aktie (Apple) med en vægt på 7%, de tre største aktier (Apple, Microsoft og Amazon) med en vægt på 18%, og de 10 største aktier med en vægt på næsten 30%. Resten udgøres af de sidste 490 aktier.

I 2020 har de store teknologiaktier klaret sig godt før, under og efter Sundhedskrisen. Det gør, at udviklingen i Apple, Microsoft og Amazon, og de andre store aktier bliver ledende for indeksafkastet.

Det markedsværdivægtede S&P 500 har fra januar 2020 til august givet et afkast på 9,2% målt i USD. Et ligevægtet S&P 500 indeks, har til gengæld givet et negativt afkast på -2,4%. I et ligevægtet indeks beregnes afkastet som om der var investeret 1/500 af formuen i alle aktierne i S&P 500 uden hensyntagen til selskabernes markedsværdi.

De 490 “mindste” selskaber i S&P 500 har derfor trukket markant ned i det ligevægtede indeks.

Som det ses af nedenstående grafik, er det specielt de 200 mindste selskaber (40%), der har klaret sig dårligst. Det trækker kun meget lidt ned i det markedsværdivægtede indeks, da disse 200 selskaber indgår med en vægt på 7,2%. Til gengæld indgår de 100 største aktier med en vægt på næsten 70%

Gennemsnitsafkast for 2020 for aktierne i S&P 500 inddelt efter selskabsstørrelse i intervaller af 100 selskaber. Målt i USD. Udbytte- og splitjusterede kurser.

De tre største sektorer i indekset, forbrugsgoder, sundhed og teknologi, er alle i plus for året. De vægter med næsten 60%. Det trækker naturligvis op i afkastet for det markedsværdivægtede indeks, da de store selskaber er placeret her.

Et eksempel er Amazon. Selskabet indgår i den sektor, der klassificeres under forbrugsgoder. Gennemsnitsafkastet (svarende til en ligevægtet fordeling) for denne sektor var pr. ultimo august 2020 -6,2% målt i USD.

Det markedsværdivægtede afkast for sektoren var til gengæld 20,5%. Amazon indgår med en vægt på næsten 25% i det markedsværdivægtede sektorindeks.

Det er en meget høj koncentrationsrisiko. Dette bør man som indeksinvestor altid være meget opmærksom på. Ingen aktiv forvalter ville på fornuftig vis kunne argumentere for en så høj vægtning af en aktie.

hvad er bedst?

Kan det så konkluderes, at det bedste afkast opnås i en portefølje, hvor aktierne er vægtet ud fra deres markedsværdi?

Det er langt fra altid tilfældet: Nedenstående graf viser, at samlet set for perioden 2003 til 2020 har en ligevægtet fordeling af S&P 500 aktier givet det bedste afkast: 455,5% mod 427,3% for en markedsværdivægtet fordeling.

Fra 2003 til og med 2014 har en ligevægtet fordeling slået en markedsværdivægtet med 85%-point.

Siden 2015 er det de indekstunge aktier, som har trukket op. En markedsværdivægtet vægtning har slået en ligevægtet fordeling med 35%-point.

Afkastudvikling for et markedsværdivægtet og ligevægtet S&P 500. Målt i USD. Data fra SPDR S&P 500 ETF Trust (SPY) og Invesco S&P 500 Equal Weight ETF (RSP).

høj risiko

I denne sammenhæng er det interessant at være opmærksom på, at indeksfonde pr. definition altid investerer i markedsværdivægtede porteføljer og ikke ligevægtede porteføljer.

Hvis udviklingen for de store giganter vender, vil en ligevægtet fordeling igen klare sig bedst. Selvom det er nemt og billigt at investere i et indeks som det amerikanske S&P 500 er risikoen koncentreret omkring nogle få store aktier indenfor én sektor.

Hvis du kom hertil fra Falcon Fondsmæglerselskab, så klik her for at komme tilbage igen.

VIL DU VIDE MERE?

Morten Trebbien, Kundedirektør & Medinvestor i Falcon Invest

Morten er oprindeligt uddannet i Jyske Bank, hvor han senere fik ansvar for rådgivning og salg af udenlandske aktier til bankens investeringsafdelinger.

I 1998 flyttede han og familien til Schweiz, hvor han blev Vice President, Sales i Credit Lyonnais Securities. Karrieren i Schweiz fortsatte senere i Kepler Equities, inden han og familien i 2003 vendte tilbage til Danmark.

Morten kan kontaktes på 23 64 79 28 eller via e-mail.

Nærværende artikels oplysninger er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i artiklen, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Forfatteren, Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i denne artikel. Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Vejen til gode afkast
går gennem indbakken