13,5%-point. Det var forskellen i 2024 på afkastet mellem et globalt markedsværdivægtet indeks og et globalt ligevægtet indeks.

Den eneste forskel mellem de to indeks er vægtningen. Aktierne er nøjagtigt de samme.

Markedsværdivægt betyder, at de selskaber med den største markedsværdi vægter tungest i aktieindekset og dermed i de fonde, der spejler det. Ligevægt betyder, at alle selskaber indgår med samme vægt.

I 2024 trumfede de største selskaber igen de mindre selskaber i form af et godt afkast. Grafikken herunder viser, at hvis man fjernede de 10 største selskaber fra verdensindekset (Apple, Microsoft, Nvidia, etc.) ville afkastet være 18,3% i stedet for 26,5%. En forskel på 8,2%-point alene på grund af vægtningen. Det er meget.

Fjernes de 25% største selskaber, falder afkastet yderligere fra 26,5% til 14,6%. Fjernes de 75% største, ville afkastet for 2024 ende helt nede på 2,5%.

Udarbejdet af Falcon Fondsmælgerselskab A/S. Afkast opgjort i DKK inklusiv geninvesterede udbytter. Der tages forbehold for fejl og unøjagtigheder.

Når de store tager det hele

De sidste 10 år har en markedsværdivægtet portefølje givet 10,5% i afkast målt i USD, mens en ligevægtet portefølje har givet 7,1%. Det svarer til en forskel på 731.000,- for hver million investeret. Denne udvikling har været med til at øge populariteten af passiv investering.

I artiklen “Passive Investing and the Rise of Mega-Firms” (2024) skriver forskerne om, hvordan passiv kapital finder vej ind i de store amerikanske vækstaktier, som fylder en stor del i toneangivende indeks såsom MSCI World og det amerikanskfokuserede S&P 500.

Artiklen redegør for, at passive investeringer favoriserer de største virksomheder i markedet, fordi disse aktier vægter tungest i de indeks, som passive fonde følger.

Den skjulte risiko i populære indeks

Dette skaber ifølge forskerne en selvforstærkende mekanisme, hvor investering i store firmaer fører til højere priser på aktier i store firmaer – også selv hvis disse firmaer er overvurderede.

Artiklen fremhæver også, at markedets evne til at korrigere fejl i prissætningen svækkes. Aktive investorer spiller en vigtig rolle i at identificere overvurderede eller undervurderede aktier og deres lyst til at handle på denne information. Når denne aktivitet falder, forbliver store virksomheder overvurderede i længere tid.

De største selskaber har ubetinget drevet udviklingen i 2024 og de seneste mange år. Men der er ingen regler, der siger, at det altid skal være sådan.

En investor, der havde investeret i et ligevægtet verdensindeks i 2003, ville eksempelvis 10 år senere have fået 817.000,- mere i afkast hver million investeret end en investering i et markedsværdivægtet indeks.

I 2024 fik vi i Danmark en forsmag på, hvad der sker for en passiv investor, når udviklingen vender. Det danske marked gav et afkast på omkring 0%. Det blev trukket ned af en negativ kursudvikling i de store selskaber såsom Novo Nordisk, Vestas og Ørsted.

Her kan en aktiv investor søge over i andre aktier end de største. Det gav et merafkast på 14%-point i Falcon Danske Aktier det år.

Kan de største selskaber blive ved med at vinde?

Ingen ved, hvornår trenden vender for de mest værdifulde globale aktier, ligesom det gjorde for de mest værdifulde danske aktier i 2024.

Mange af de største selskaber, som Apple, Microsoft, Amazon og Alphabet, har næsten monopolagtige positioner i deres brancher. Dette giver dem stærk prissætningsevne og høje profitmarginer. Over tid sker der dog skift i disse dynamikker. Dette værktøj viser en animeret udvikling siden 1995 af ebbe og flod i amerikanske virksomheders markedsværdi. Engang dominerede General Electric, ExxonMobil, AT&T, Coca-Cola og Wal-Mart. I 2024 bestod toppen af ranglisten stort set kun af teknologiselskaber.

Mens de største selskaber har outperformet i de seneste år, er der en stor risiko for, at denne udvikling ikke fortsætter. Faktorer som øget regulering, teknologiske skift og ændringer i makroøkonomiske forhold kan igen favorisere mindre selskaber i fremtiden.

 

Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.