Menneskene bag

Menneskene bag

Falcon Invest er stiftet af Thomas Knudsen, René Engell og Rasmus Sommerskov. Thomas og Rasmus har tilsammen solgt deres virksomheder for et trecifret millionbeløb og har, med René som hovedarkitekt, udviklet Falcon Invests investeringsstrategier for at øge egne og andres formuer på fornuftig vis. Vælger du at investere med os, får du branchens måske mest fair og gennemsigtige prisstruktur, ligesom du får os som medinvestorer, da vi selv investeret et stort millionbeløb i Falcon Invest selskaberne på lige vilkår med eksterne investorer og dermed har hånden på kogepladen. Med andre ord: Vi passer vi på dine penge, som vi passer på vores egne.

Thomas Knudsen

THOMAS KNUDSEN

Adm. direktør, partner & medinvestor

Thomas er cand.merc.aud. og startede sin karriere som revisor i KPMG. I år 2000 blev han statsautoriseret revisor og arbejdede efterfølgende som økonomistyringskonsulent i Arthur Andersen og Deloitte, hvor han blev partner i 2002.

I 2005 stiftede Thomas med sin bror Bjarne selskabet CLC bio, der med Thomas som CEO voksede til 120 medarbejdere og blev verdens førende leverandør af software til DNA-forskning og DNA-baseret diagnostik.

I 2013 blev CLC bio solgt for et trecifret millionbeløb til den tyske koncern QIAGEN, der er noteret på NASDAQ-børsen i USA.

Se video med Thomas og læs mere om ham på LinkedIn.

René Engell

RENÈ ENGELL

Porteføljemanager/investeringsdirektør, partner & medinvestor

René har to bachelorgrader; én i psykologi og én i økonomi fra henholdsvis Københavns Universitet og CBS.
Gennem mere end et årti har han anvendt disse umiddelbart meget forskellige kompetenceområder til at udvikle momentumbaserede investeringsstrategier og er hovedarkitekten bag strategierne, vi benytter i Falcon Invest. De er udviklet på baggrund af både egen research samt den omfattende akademiske research, der eksisterer inden for behavioral finance og momentum.

Inden etablering af Falcon Invest har René i en årrække arbejdet sammen med Thomas og Rasmus omkring optimering og implementering af investeringsstrategierne.

Se video med René og læs mere om ham på LinkedIn og på hans hjemmeside.

Rasmus Sommerskov

RASMUS SOMMERSKOV

Kommunikationsdirektør, partner & medinvestor

Rasmus startede sin karriere i IT-branchen og blev senere rekrutteringskonsulent. Her fik han ideen til en målrettet online jobportal indenfor IT og stiftede derefter jobportalen IT-Jobbank A/S.

Virksomheden blev i løbet af få år suveræn markedsleder indenfor formidling af IT jobs i Danmark, og i 2006 solgte han den til børsnoterede StepStone for et pænt tocifret millionbeløb.

Efter salget var Rasmus en del af den internationale ledelsesgruppe i StepStone, indtil han i 2008 begyndte at studerede finansielle markeder på fuld tid. Siden da har han startet TradeBench.com, der er et webbaseret risikostyringsværktøj for private investorer, og er, udover sit virke i Falcon, foredragsholder og business angel.

Læs mere om Rasmus på LinkedIn.

Morten Trebbien

MORTEN TREBBIEN

Kundedirektør & partner

Morten er oprindeligt uddannet i Jyske Bank, hvor han senere blev aktiedealer med ansvar for rådgivning og salg af udenlandske aktier til bankens investeringsafdelinger.

I 1998 flyttede han og familien til Schweiz, hvor han blev Vice President, Sales i Credit Lyonnais Securities. Her havde han ansvar for opbygning af salgsfunktionen med henblik på salg og rådgivning af udenlandske aktier til skandinaviske institutionelle kunder.

Karrieren i Schweiz fortsatte i Kepler Equities inden han og familien i 2003 vendte tilbage til Danmark. Her var han først i Jyske Bank, dernæst Spar Nord, inden han stiftede og blev partner i Substantia/Stonehenge Fondsmæglerselskab. Efter at have solgt sin ejerandel i Stonehenge, blev han Head of Institutional Sales i SKAGEN fondene, hvor han var i 5 år indtil hans ansættelse i Falcon Invest.

Læs mere om Morten på LinkedIn.

Bestyrelsen

Steen Samuelsen
Bestyrelsesformand

Steen er cand. oecon og begyndte sin karriere i den finansielle sektor, hvor han arbejdede inden for handel med værdipapirer og valuta. Efter en årrække blev Steen i 1991 finanschef i rederiet J. Lauritzen og senere underdirektør i J. Lauritzen Holding. I 2001 blev han vicedirektør i ISS – først med ansvar for selskabets M&A-aktiviteter og senere Risk Management, og i 2009 vendte Steen tilbage til den finansielle sektor, hvor han senest var direktør for Saxo Banks afdeling for formueforvaltning. I dag arbejder han som konsulent inden for økonomi og finans og som aktivt bestyrelsesmedlem.


Bente Damgaard
Bestyrelsesmedlem

Bente Damgaard er CEO for schmidt hammer lassen architects, hvor hun siden 2005 har haft det overordnede ledelsesansvar. Virksomheden har under Bentes ledelse undergået såvel forretningsmæssige som organisatoriske tilpasninger, og særligt har satsningen på en ambitiøs internationaliseringsstrategi resulteret i øgede internationale aktiviteter, hvor man nu opererer på 4 kontinenter med kontorer i London, Shanghai og Singapore – foruden de danske kontorer i Aarhus og København. Bente er cand.merc.aud fra Aalborg Universitet, statsautoriseret revisor og har tidligere arbejdet hos KPMG og Beierholm.

Se video med Bente og læs mere om hende på LinkedIn.


Thomas Knudsen
Bestyrelsesmedlem

Se beskrivelse længere oppe på siden.


Hold dig opdateret - Med valgfri frekvens

Loading...