DA | EN

Lagerbeskatning: Bedre end realisationsbeskatning?

Mange tror fejlagtigt, at udbytteudbetalende (realisationsbeskattede) aktiefonde er bedre end akkumulerende (lagerbeskattede) aktiefonde som følge af skattereglerne. Dette beror oftest på forsimplede forudsætninger for beregningerne, eller at beregningerne er baseret på forældede skatteregler. Vi sammenligner derfor i nærværende artikel de to beskatningsformer ud fra mere realistiske- og opdaterede forudsætninger.

Konklusionen er, at forskellen mellem de to beskatningsmetoder er så begrænset, at skatteforhold ikke bør påvirke beslutningen om, hvordan der investeres i aktiefonde. Der bør i stedet investeres i de aktiefonde, der ud fra et afkast/risikomæssigt synspunkt giver den bedste porteføljesammensætning for investor.

Nærværende artikel er en forkortet udgave. For de læsere, der gerne vil have alle forudsætningerne for beregningerne, bilag samt uddybninger kan du finde længere PDF-udgave her.

For personer er skattereglerne for aktiebaserede investeringsforeninger, kapitalforeninger og aktiebaserede ETF’er (i det følgende benævnte ”aktiefonde”) således:

  • Udbytteudbetalende danske aktiefonde realisationsbeskattes.
  • Akkumulerende danske aktiefonde samt alle aktiebaserede ETF’er lagerbeskattes

Efter en ændring af skattereglerne pr. 1. januar 2020 beskattes langt de fleste danske aktiefonde og mange ETF’er som aktieindkomst, uanset om de underlagt lagerbeskatning eller realisationsbeskatning. Det vil sige, at beskatningsprocenten for alle aktiefonde nu er ens, uanset om aktiefonden er lagerbeskattet eller realisationsbeskattet. Tidligere var lagerbeskattede aktiefonde kapitalafkastbeskattede.

I 2020 beskattes aktieindkomst under 55.300 kr. (110.600 kr. for ægtepar) med 27%, mens aktieindkomst over 55.300 kr. (110.600 kr. for ægtepar) beskattes med 42%.

På SKATs hjemmeside er en liste over 1.398 danske og udenlandske investeringsfonde, hvor SKAT har godkendt, at investorerne er aktieindkomstbeskattede (“positivlisten”). Det er ikke alle udenlandske ETF’er og akkumulerende danske aktiefonde, som er på positivlisten. Listen skal derfor altid konsulteres, før man investerer, så man er klar over, hvilke skatteregler man er underlagt. Positivlisten kan downloades via dette link

INGEN STOR FORSKEL

I nedenstående tabel vises afkastet efter skat for fire forskellige scenarier hvor der investeres 100.000 kr. den 1. januar i år 1, og hele investeringen sælges igen den 31. december i år 4. I alle fire scenarier er det årlige markedsafkast 7% i gennemsnit, svarende til aktiemarkedets langsigtede historiske afkast efter inflation (som for tiden er ca. 0%):

  • Scenarie 1: Alt investeres i realisationsbeskattede fonde. Markedet stiger jævnt med 7% om året
  • Scenarie 2: Alt investeres i lagerbeskattede fonde. Markedet stiger jævnt med 7% om året
  • Scenarie 3: Alt investeres i realisationsbeskattede fonde. Markedsafkastet svinger hen over årene, men afkastet udgør 7% om året i gennemsnit, ligesom i scenarie 1 og 2.
  • Scenarie 4: Alt investeres i lagerbeskattede fonde. Markedsafkastet svinger hen over årene, men afkastet udgør 7% om året i gennemsnit, ligesom i scenarie 1, 2 og 3.

De detaljerede forudsætninger og beregninger fremgår af den udvidede artikel, der udgivet som PDF. Du kan finde den her.

Som det fremgår af tabellen, er der, modsat hvad der er den gængse opfattelse, ingen væsentlige forskelle på efter-skat afkastet mellem lagerbeskattede aktiefonde og realisationsbeskattede aktiefonde.

En interessant observation er, at afkastet på lagerbeskattede fonde er (marginalt) højere end afkastet på realisationsbeskattede fonde i det mest realistiske scenarie – nemlig at aktiekurserne svinger fra år til år.

En anden interessant observation er, at afkastet på både realisationsbeskattede fonde og lagerbeskattede fonde er (marginalt) højere i det realistiske scenarie med svingende aktiekurser, end i scenariet hvor markedet stiger med den samme procentsats hvert år.

For realisationsbeskattede fonde skyldes det, at udbetalt udbytte (efter skat) geninvesteres på et lavere niveau, når aktiemarkedet er faldet. For de lagerbeskattede fondes vedkommende, er årsagen nogenlunde den samme. Den negative skat, som realiseres efter år med kurstab, geninvesteres i et marked, der ligger på et lavere niveau.

UDBYTTE: EN FORDEL ELLER EN ULEMPE?

Nogen ønsker, at deres investeringsportefølje skaber løbende likviditet til finansiering af privatforbruget. I de tilfælde virker det intuitivt bedst at investere i udbytteudbetalende aktiefonde, så man løbende og “automatisk” modtager likvider.

Aktieudbytte beskattes i det år, hvor det modtages. Når en lagerbeskattet aktiefond modtager udbytte fra sine aktieinvesteringer, vil beskatningen af investor ske indirekte ved at værdien af aktiefonden stiger, og investor bliver beskattet af denne værdistigning.

Da skattesatsen er ens i de to situationer, vil skattebeløbet være det samme, uanset om man modtager udbytte fra en realisationsbeskattet aktiefond, eller om man sælger ud af en lagerbeskattet aktiefond, svarende til det udbytte som aktiefonden modtager.

Valget af metode til at skabe likviditet fra porteføljen vil således hverken påvirke efter-skat beløbet af den tilførte likviditet eller det fremtidige afkast af porteføljen.

Når man modtager udbytter, skal man dog være opmærksom på at udbytter, der ikke forbruges, skal geninvesteres for at sikre at afkastet på de pågældende aktiefonde optimeres. I modsat fald reduceres investeringsporteføljen mere end nødvendigt, og man går glip af de fremtidige afkast. For store udbytter i forhold til likviditetsbehovet skaber således mere arbejde.

OVERSIGT OVER BESKATNING AF AKTIEFONDE

Hvis man investerer i personligt regi vil udbytteudbetalende aktiefonde blive beskattet efter reglerne om realisationsbeskatning. I mange andre situationer vil alle typer aktiefonde dog blive beskattet efter reglerne om lagerbeskatning, også de udbytteudbetalende aktiefonde. Dette er væsentligt at have for øje, før man bruger for megen tid og energi på at analysere forskellene mellem de forskellige typer af fonde. Nedenfor vises dette i oversigtsform.

Den overvejende del af danskernes formue er således investeret på en måde, hvor alle aktiefonde beskattes på samme måde, nemlig efter lagerbeskatningsreglerne:

  • Der investeres igennem et (holding)selskab, eksempelvis et aktieselskab eller et anpartsselskab
  • Der investeres i pensionsordning
  • Der investeres via aktiesparekontoen

Det er endvidere et krav, at investeringer foretaget i Virksomhedsskatteordningen skal ske i aktiefonde, der er lagerbeskattede.

Den eneste situation, hvor man skal overveje forskellene mellem lagerbeskatning og realisationsbeskatning, er dermed i de situationer, hvor man investerer private midler i aktiefonde, og disse investeringer placeres udenfor eventuelle pensionsordninger og aktiesparekontoen.

SØRG FOR AT HAVE ET GODT OVERBLIK

Det er i første omgang vigtigt at have overblik over reglerne for, hvornår man bliver beskattet efter hvilken metode. Og i anden omgang hvilke aktiefonde man ejer, som er beskattet efter hver af de to metoder. Det har bl.a. betydning for cash flow, men ikke for afkastet, hvis man er en disciplineret investor.

Et af de forhold, det er vigtigt at være disciplineret omkring er, at man skal forholde sig aktivt til de skatteregler, der er knyttet til de valgte investeringer for at optimere investeringsafkastet efter skat. Man skal eksempelvis tage aktivt stilling til om nogen af de realisationsbeskattede aktiefonde bør sælges for at udnytte progressionsgrænsen mellem 27% beskatning og 42% beskatning. I modsat fald vil hele avancen blive beskattet på én gang, når aktiefonden sælges.

 

Eksempel

En person er ugift, og alle vedkommendes aktiefonde er realisationsbeskattede. Udgangen af 2020 er ved at nærme sig. Personen har modtaget 10.300 kr. i udbytte i løbet af året, og der er ikke solgt nogen aktiefonde i løbet af året. Porteføljen af aktiefonde er steget med 150.000 kr., siden den blev købt, men denne gevinst er endnu ikke realiseret. Personen vil i året blive beskattet med 27% af årets udbyttet. Men vedkommende er samtidig i en situation, hvor der kan tjenes yderligere 45.000 kr. i aktieindkomst i det pågældende år. Beløbet vil i givet fald blive beskattet med den lave sats på 27.000 kr. (55.300 kr. – 10.300 kr. = 45.000 kr.).

Hvis denne mulighed ikke udnyttes inden 31. december, vil beløbet blive ”tabt”. Personen havde planlagt at omlægge en del af porteføljen i starten af 2021 og sælge den i december 2021. Men efter at have regnet på tingene, vælger vedkommende at omlægge porteføljen allerede inden 31. december 2020. Ved omlægningen realiseres en gevinst på 50.000 kr., hvoraf de 45.000 kr. beskattes med 27% og de resterende 5.000 kr. beskattes med 42%.

Ved at have overblik over porteføljen, årets indtægter og skattereglerne, har personen sparet 15% af 45.000 kr. = 6.750 kr., blot ved at omlægge porteføljen lidt tidligere end oprindeligt planlagt.

Forudsat at aktiekurserne ikke ændrer sig i 2021 viser skemaet nedenfor, hvordan personens samlede skat og afkast i 2020 og 2021 kan beregnes, ud fra at progressionsgrænsen øges fra 55.300 kr. i 2020 til 56.500 kr. i 2021:

 

LAV EN FINANSKALENDER

Realisationsbeskattede fonde kræver en mere disciplineret investor for at opretholde et konkurrencedygtigt afkast end for lagerbeskattede fonde. Derfor er det vigtigt, man får lavet en ”Finanskalender”, der sikrer, at man investerer systematisk og disciplineret.

For at udbyttebetalende aktiefonde giver det samme afkast som akkumulerende aktiefonde, er det afgørende vigtigt at modtagne aktieudbytter geninvestere. Disse geninvesteres automatisk i de akkumulerende aktiefonde, og hvis man ikke får gjort det i ”privaten”, mister man på systematisk vis afkast hvert eneste år.

Udbyttet skal geninvesteres umiddelbart efter det tidspunkt, hvor man modtaget udbyttet for at optimere sit afkast. Dette kan være relativt komplekst og tidskrævende, idet man modtager udbytte løbende hen over året. Dette er særligt relevant for de aktiebaserede ETF, hvor der oftest udbetales udbytte halvårligt eller hvert kvartal.

Det er ligeledes vigtigt at sælge ud af de lagerbeskattede fonde for at kunne betale den skat der pålignes i år, hvor de stiger i værdi.

Hvis en lagerbeskattet aktiefond falder i værdi, beregnes en negativ aktieskat, der modregnes i investors skatter på andre aktieavancebeskattede værdipapirer i det samme år, og beløbet overføres til ægtefællen, hvis beløbet er negativt herefter. Et eventuelt overskydende beløb overføres til efterfølgende år. Et beløb svarende til det negative skattebeløb, der opstår fra værdifald på lagerbeskattede aktiefonde, skal altid geninvesteres i de samme aktiefonde, som de stammer fra.

Alle disse praktiske forhold er relevante for at sikre, at forudsætningen, om at realisationsbeskattede fonde og lagerbeskattede fonde har det samme afkast efter skat.

KONKLUSION: TÆNK IKKE PÅ SKAT

Konklusionen er, at man skal investere helt uden at lade skattereglerne påvirke investeringsbeslutningerne.

I stedet bør man forholde sig til sine ønsker til det forventede afkast, sin investeringshorisont, og sin risikoprofil. Endvidere er fordelingen mellem investeringsstrategier såsom value- og momentumfonde af afgørende betydning for afkastet.

Det forudsætter naturligvis, at man har tilstrækkeligt overblik over sin portefølje og sine personlige skatteforhold, så man ved, hvad der skal til for at sikre, at afkastet og skatten optimeres. Kun herved opretholdes forudsætningen om, at realisationsbeskatning og lagerbeskatning er uden betydning for afkastet efter skat.

Det drejer sig eksempelvis om periodisk salg af realisationsbeskattede aktiefonde for at tage hensyn til progressionsgrænsen på 27% hhv. 45%, løbende geninvestering af udbytter, samt løbende køb eller salg af lagerbeskattede fonde, afhængig af årets (lager)beskatning.

Løbende likviditet kan skabes ved modtagelse af udbytte, men kan som nævnt ovenfor skabes lige så godt – eller bedre – på andre måder.

Omfanget af udbytteudbetaling skal derfor heller ikke indgå i investeringsovervejelserne.

Nærværende artikels oplysninger er udarbejdet til brug for orientering. Den kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i artiklen, i Falcon Invest eller andre værdipapirer. Den kan ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Forfatteren, Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i denne artikel. Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Vejen til gode afkast
går gennem indbakken