Mange tror fejlagtigt, at udbytteudbetalende (realisationsbeskattede) aktiefonde er bedre end akkumulerende (lagerbeskattede) aktiefonde som følge af skattereglerne. Dette beror oftest på forsimplede forudsætninger for beregningerne, eller at beregningerne er baseret på forældede skatteregler. Vi sammenligner derfor i nærværende artikel de to beskatningsformer ud fra mere realistiske- og opdaterede forudsætninger.

Konklusionen er, at forskellen mellem de to beskatningsmetoder er så begrænset, at skatteforhold ikke bør påvirke beslutningen om, hvordan der investeres i aktiefonde. Der bør i stedet investeres i de aktiefonde, der ud fra et afkast/risikomæssigt synspunkt giver den bedste porteføljesammensætning for investor.

Nærværende artikel er en forkortet udgave. For de læsere, der gerne vil have alle forudsætningerne for beregningerne, bilag samt uddybninger kan du downloade en længere PDF-udgave herunder.

For personer er skattereglerne for aktiebaserede investeringsforeninger, kapitalforeninger og aktiebaserede ETF’er (i det følgende benævnte ”aktiefonde”) således:

  • Udbytteudbetalende danske aktiefonde realisationsbeskattes
  • Akkumulerende danske aktiefonde samt alle aktiebaserede ETF’er lagerbeskattes

Efter en ændring af skattereglerne pr. 1. januar 2020 beskattes langt de fleste danske aktiefonde og mange ETF’er som aktieindkomst, uanset om de underlagt lagerbeskatning eller realisationsbeskatning. Det vil sige, at beskatningsprocenten for alle aktiefonde nu er ens, uanset om aktiefonden er lagerbeskattet eller realisationsbeskattet. Tidligere var lagerbeskattede aktiefonde kapitalafkastbeskattede

I 2020 beskattes aktieindkomst under 55.300 kr. (110.600 kr. for ægtepar) med 27%, mens aktieindkomst over 55.300 kr. (110.600 kr. for ægtepar) beskattes med 42%.

På SKATs hjemmeside er en liste over 1.398 danske og udenlandske investeringsfonde, hvor SKAT har godkendt, at investorerne er aktieindkomstbeskattede (“positivlisten”). Det er ikke alle udenlandske ETF’er og akkumulerende danske aktiefonde, som er på positivlisten. Listen skal derfor altid konsulteres, før man investerer, så man er klar over, hvilke skatteregler man er underlagt. Positivlisten kan downloades via dette link.

INGEN STOR FORSKEL

I nedenstående tabel vises afkastet efter skat for fire forskellige scenarier hvor der investeres 100.000 kr. den 1. januar i år 1, og hele investeringen sælges igen den 31. december i år 4. I alle fire scenarier er det årlige markedsafkast 7% i gennemsnit, svarende til aktiemarkedets langsigtede historiske afkast efter inflation (som for tiden er ca. 0%):

Scenarie 1: Alt investeres i realisationsbeskattede fonde. Markedet stiger jævnt med 7% om året

Scenarie 2: Alt investeres i lagerbeskattede fonde. Markedet stiger jævnt med 7% om året

Scenarie 3: Alt investeres i realisationsbeskattede fonde. Markedsafkastet svinger hen over årene, men afkastet udgør 7% om året i gennemsnit, ligesom i scenarie 1 og 2.

Scenarie 4: Alt investeres i lagerbeskattede fonde. Markedsafkastet svinger hen over årene, men afkastet udgør 7% om året i gennemsnit, ligesom i scenarie 1, 2 og 3.

De detaljerede forudsætninger og beregninger fremgår af den udvidede artikel, der udgivet som PDF. Du kan finde den her.

Som det fremgår af tabellen, er der, modsat hvad der er den gængse opfattelse, ingen væsentlige forskelle på efter-skat afkastet mellem lagerbeskattede aktiefonde og realisationsbeskattede aktiefonde.

En interessant observation er, at afkastet på lagerbeskattede fonde er (marginalt) højere end afkastet på realisationsbeskattede fonde i det mest realistiske scenarie – nemlig at aktiekurserne svinger fra år til år.

En anden interessant observation er, at afkastet på både realisationsbeskattede fonde og lagerbeskattede fonde er (marginalt) højere i det realistiske scenarie med svingende aktiekurser, end i scenariet hvor markedet stiger med den samme procentsats hvert år.

For realisationsbeskattede fonde skyldes det, at udbetalt udbytte (efter skat) geninvesteres på et lavere niveau, når aktiemarkedet er faldet. For de lagerbeskattede fondes vedkommende, er årsagen nogenlunde den samme. Den negative skat, som realiseres efter år med kurstab, geninvesteres i et marked, der ligger på et lavere niveau.

UDBYTTE: EN FORDEL ELLER EN ULEMPE?

Nogen ønsker, at deres investeringsportefølje skaber løbende likviditet til finansiering af privatforbruget. I de tilfælde virker det intuitivt bedst at investere i udbytteudbetalende aktiefonde, så man løbende og “automatisk” modtager likvider.

Aktieudbytte beskattes i det år, hvor det modtages. Når en lagerbeskattet aktiefond modtager udbytte fra sine aktieinvesteringer, vil beskatningen af investor ske indirekte ved at værdien af aktiefonden stiger, og investor bliver beskattet af denne værdistigning.

Da skattesatsen er ens i de to situationer, vil skattebeløbet være det samme, uanset om man modtager udbytte fra en realisationsbeskattet aktiefond, eller om man sælger ud af en lagerbeskattet aktiefond, svarende til det udbytte som aktiefonden modtager.

Valget af metode til at skabe likviditet fra porteføljen vil således hverken påvirke efter-skat beløbet af den tilførte likviditet eller det fremtidige afkast af porteføljen.

Når man modtager udbytter, skal man dog være opmærksom på at udbytter, der ikke forbruges, skal geninvesteres for at sikre at afkastet på de pågældende aktiefonde optimeres. I modsat fald reduceres investeringsporteføljen mere end nødvendigt, og man går glip af de fremtidige afkast. For store udbytter i forhold til likviditetsbehovet skaber således mere arbejde.

OVERSIGT OVER BESKATNING AF AKTIEFONDE

Hvis man investerer i personligt regi vil udbytteudbetalende aktiefonde blive beskattet efter reglerne om realisationsbeskatning. I mange andre situationer vil alle typer aktiefonde dog blive beskattet efter reglerne om lagerbeskatning, også de udbytteudbetalende aktiefonde. Dette er væsentligt at have for øje, før man bruger for megen tid og energi på at analysere forskellene mellem de forskellige typer af fonde. Nedenfor vises dette i oversigtsform.

Den overvejende del af danskernes formue er således investeret på en måde, hvor alle aktiefonde beskattes på samme måde, nemlig efter lagerbeskatningsreglerne:

  • Der investeres igennem et (holding)selskab, eksempelvis et aktieselskab eller et anpartsselskab
  • Der investeres i pensionsordning
  • Der investeres via aktiesparekontoen

Det er endvidere et krav, at investeringer foretaget i Virksomhedsskatteordningen skal ske i aktiefonde, der er lagerbeskattede.

Den eneste situation, hvor man skal overveje forskellene mellem lagerbeskatning og realisationsbeskatning, er dermed i de situationer, hvor man investerer private midler i aktiefonde, og disse investeringer placeres udenfor eventuelle pensionsordninger og aktiesparekontoen.

SØRG FOR AT HAVE ET GODT OVERBLIK

Det er i første omgang vigtigt at have overblik over reglerne for, hvornår man bliver beskattet efter hvilken metode. Og i anden omgang hvilke aktiefonde man ejer, som er beskattet efter hver af de to metoder. Det har bl.a. betydning for cash flow, men ikke for afkastet, hvis man er en disciplineret investor.

Et af de forhold, det er vigtigt at være disciplineret omkring er, at man skal forholde sig aktivt til de skatteregler, der er knyttet til de valgte investeringer for at optimere investeringsafkastet efter skat. Man skal eksempelvis tage aktivt stilling til om nogen af de realisationsbeskattede aktiefonde bør sælges for at udnytte progressionsgrænsen mellem 27% beskatning og 42% beskatning. I modsat fald vil hele avancen blive beskattet på én gang, når aktiefonden sælges.

Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.