Kundefordele hos Falcon
I Falcon sætter vi stor pris på vores kunder, og vi sætter handling bag ordene.
Vi tilbyder en række kundefordele til dig, hvis du er investor i Falcon Danske Aktier, Falcon Brighter Future eller Annox Kvant Globale Aktier. Det gælder uanset, om du er kunde i Falcon Porteføljepleje eller ej.
Kundefordelene afhænger af det samlede forretningsomfang hos Falcon:
- Investeringer i Falcon Danske Aktier
- Investeringer i Falcon Brighter Future
- Investeringer i Annox Kvant Globale Aktier
- Investeringer via Falcon Porteføljepleje
- Investeringer via Falcon Formuerådgivning
Det er det totale forretningsomfang for dig og din familie, der afgør hvilke fordele, I har, og kundefordelene gives til alle familiemedlemmer, der er kunder hos os.
Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere om Falcons kundefordele, og om hvad du skal gøre for at få glæde af dem.
Rabat på omkostninger
Vi giver rabat på de løbende administrative omkostninger i Falcon Danske Aktier, Falcon Brighter Future og/eller Annox Kvant Globale Aktier.
Rabatten udbetales årligt i 1. kvartal til alle, der er kunder den 1. januar.
Rabatbeløbet, eksempelvis 20%, beregnes på baggrund af din gennemsnitlige investering i Falcon Danske Aktier, Falcon Brighter Future og/eller Annox Kvant Globale Aktier.
De årlige løbende omkostninger, før rabatter, er 1,74% for Falcon Brighter Future, 1,69% for Falcon Danske Aktier og 1,21% for Annox Kvant Globale Aktier.
Evaluering af din bank
Det kan være vanskeligt at vurdere kvaliteten af den service, man får i sin bank, da de færreste har noget at sammenligne med.
Gennem det daglige arbejde for vores kunder, har vi et detaljeret kendskab til de fleste danske banker. Vi har blandt andet indsigt i deres serviceniveau, deres omkostningsniveau og kvaliteten af de investeringsløsninger, som de tilbyder deres kunder.
Den viden kan komme dig til gode: Vi bidrager gerne med vores erfaringer, hvis du ønsker det.

Tilknytning af personlig rådgiver
Hos Falcon vil vi gerne være mere end ”bare” et investeringsbevis i dit værdipapirdepot. Vi vil gerne være din personlige rådgiver – en af dem der tager telefonen, når du ringer, og som vender hurtigt tilbage, når du sender en e-mail.
Rådgiveren er din personlige sparringspartner vedrørende din privatøkonomi:
- Investeringer, eksempelvis sparring omkring investeringsstrategi
- Skattemæssige forhold vedrørende investeringer og pensionsordninger
- Køb af større formuegoder, eksempelvis bil, hus eller sommerhus
- Pensionsordninger, eksempelvis indbetalinger, udbetalinger og investeringsprofil
- Hvornår har jeg råd til at gå på pension?
Du kan kontakte din rådgiver så ofte, du har lyst, både med små og store spørgsmål.
Nogen synes, det er rart med et årligt møde, hvor man i ro og mag gennemgår privatøkonomien og følger op på de ting, vi har drøftet tidligere. Det er også en del af ”pakken”, hvis du ønsker det.
Evaluering af dine kapitalforvaltere
De fleste får deres formue forvaltet af en eller flere kapitalforvaltere, eksempelvis deres bank, deres pensionsselskab eller en uvildig rådgiver. Mange står også for en del af investeringerne selv.
Gennem det daglige arbejde for vores kunder får vi indsigt i både afkast, omkostninger og investeringsstrategier for en lang række investeringsløsninger. Vi kender de fleste investeringsløsninger, som udbydes af de største danske banker og pensionsselskaber og en række andre kapitalforvaltere.
Vi giver dig gerne indblik i vores erfaringer, hvis du ønsker en vurdering af, om dine kapitalforvaltere skaber gode afkast i forhold til andre, og om omkostningsniveauet er højt eller lavt.
Formuerådgivning
Falcon Formuerådgivning er for familier med mere komplekse formueforhold, der ønsker løbende rådgivning om deres økonomi og formue. Formuerådgivningen giver et samlet overblik over økonomien samt indsigt i den fremtidige økonomiske situation og de kommende års forbrugsmuligheder.
Du kan læse mere om Falcon Formuerådgivning her.
Noget af det, som vores formuerådgivningskunder sætter stor pris på, er formueprognosen.

Hvordan udvikler familiens samlede formue sig i de kommende år? Bør næste generation tilgodeses på et tidspunkt?
Formueprognosen tager udgangspunkt i de forventede indtægter og udgifter samt planerne for fremtiden, eksempelvis planer for pensionering og ønsker om investeringer i større formuegoder.
Formålet med prognosen er ikke at beregne en ”eksakt” formue om et givet antal år. Det er derimod at give et overblik over, hvordan formuen kan forventes at udvikle sig under forskellige forudsætninger. Det er et ”dialogværktøj”, som vi gennemgår sammen på et møde.
For mange giver det tryghed at vide, hvordan formuen kan forventes at udvikle sig, og formueprognosen giver ofte inspiration til overvejelser og nye idéer for fremtiden.

Vi skaber overblik over familiens indtægter og udgifter. Hvor tjener I pengene? Og hvad er der tilbage efter skat?
Vi opdaterer formueoverblikket og formueprognosen årligt med de ændringer, der er sket, og de fremtidsplaner der har ændret sig siden sidst. Vi gennemgår opdateringerne sammen og drøfter fremtidsplanerne.
Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere om Falcons kundefordele, og om hvad du skal gøre for at få glæde af dem.