De fleste anerkender, at verden ikke er sort/hvid, men altid fyldt med nuancer. Sådan er det naturligvis også indenfor investering.
Undgå at have en “enten/eller” tilgang til din portefølje. Hav i stedet en “både/og” tilgang. På den måde får du det optimale ud af dine investeringer.
Nogle gange bliver tingene meget firkantede. I de seneste mange år er der opstået en dyb kløft mellem dem, som sværger til aktiv investering, og dem, der sværger til passiv investering.
Men sandheden er, at begge har fordele og ulemper. Heldigvis behøver man ikke vælge den ene strategi fremfor den anden. Hvorfor ikke forene dem og afstemme dem i forhold til økonomiske målsætninger og tolerance for risiko? Nedenfor beskriver vi, hvorfor dette kan være en rigtig god løsning for mange investorer.
HVILKEN STRATEGI SKAL MAN VÆLGE?
I en passivt forvaltet fond købes alle selskaber i et givent indeks i forhold til deres markedsværdi – for eksempel det danske indeks. Man accepterer, at det alene er selskabernes markedsværdi, der afgør udvælgelsen og vægtningen af dem. Til gengæld følger afkastet også indeksudviklingen. Man kan derfor ikke klare sig dårligere end indekset med et større beløb end de løbende omkostninger til den indeksfølgende fond.
I en aktivt forvaltet fond sammensættes porteføljen ved bevidst at undlade at købe nogle aktier og øge vægten i andre aktier relativt til et indeks. Det gør forvalteren med henblik på at skabe et bedre afkast end en passiv indeksinvestering. For at kunne lykkes med aktiv investering skal man dog kunne “stå distancen” ved at være disciplineret og tålmodig. Merafkastet er ikke garanteret, men potentielt. Da det ikke er muligt at sammensætte en fond, der konstant har højere afkast end markedet, vil der være perioder med underperformance. Disse perioder kan vare mange måneder eller år.
Så hvilken strategi skal man vælge? Hvorfor ikke kombinere dem? Lad os anvende det danske marked som eksempel.
INGEN MERAFKAST UDEN UBEHAG
Falcon Danske Aktier har netop fejret 11-års fødselsdag. Afkastet, fratrukket alle omkostninger, har været 4%-point bedre om året end en investering i en passiv forvaltet indeksfond. Ved en startinvestering på 100.000 kr. giver det et ekstra afkast på 176.000 kr. over de seneste 11 år. Det vil de fleste gerne have.
Det er bare ikke så simpelt. Prisen for dette merafkast er, at investor skal kunne udholde et dårligere afkast end en passiv investering igennem længere perioder. Imens betaler man ekstra for den aktive forvaltning. Samtidig er man ikke garanteret et merafkast. For nogen kan det være en stor psykologisk barriere at overvinde. De vælger derfor at sælge investeringen. Oftest når det går dårligt i forhold til indekset. Det vil sige på det værst tænkelige tidspunkt.
I den værste 3-års periode for Falcon Danske Aktier (august 2018 til august 2021) var fonden næsten 18%-point bagud i forhold til en passivt forvaltet investering. Falcon Danske Aktier steg fra indeks 100 til 176, mens den passivt forvaltede investering steg til indeks 193,5. Selvom man havde et positivt afkast, mistede man alligevel en del i forhold til en simpel passiv investering.
For nogle investorer er den slags differencer helt i orden. For andre er det uudholdeligt. Ønsker man alligevel at gå efter at opnå et merafkast, kan man med fordel kombinere de to typer strategier, alt efter ens tolerance overfor at afvige fra et indeks.
Tabellen herunder illustrerer synergierne ved at kombinere en passiv indeksinvestering i det danske aktieindeks med en aktiv investering i Falcon Danske Aktier siden 2012.
Data for perioden februar 2012 til februar 2023. Afkast for en aktiv investering er baseret på Falcon Danske Aktier Momentum siden 2012 fratrukket alle omkostninger. Afkast for en passiv investering er baseret på OMX20 GI (uden omkostninger) frem til ultimo 2013. Herefter Sparinvest INDEX OMX C25 KL frem til ultimo juni 2018. Herefter Danske Invest Danmark Indeks KL DKk d. Alle afkast er inklusive geninvesterede udbytter. Kilde: Falcon Fondsmæglerselskab
Investerede man udelukkende i en passiv indeksfond, som følger det danske eliteaktieindeks, havde man ikke opnået noget merafkast. I stedet blev man belønnet med et markedsafkast på 12,9% pro anno. Havde man udelukkende investeret i Falcon Danske Aktier, havde man opnået et højere afkast: 16,9% pro anno fratrukket alle omkostninger.
KOMBINÉR STRATEGIERNE
Investeres der i en aktivt forvaltet fond, vil der i perioder uundgåeligt opstå underperformance. Den store risiko består i, at man opgiver strategien undervejs, fordi det opleves som om, at man betaler højere omkostninger til ingen verdens nytte.
På tidshorisonter på 1 år har der været situationer, hvor man har underperformet med over 12%-point.
En sådan kortsigtet underperformance vil være udfordrende for nogen investorer. Fravælges aktive strategier helt af den grund, kan man i stedet på den lange bane, med en ren indeksinvestering, opleve underperformance. Derfor giver en kombination god mening.
Tabellen viser et eksempel på en investering på 40% i den aktive strategi og 60% i den passive indeksinvestering. Så ville den værste 1 års periode have været begrænset betragteligt til kun 5,1%-point fra 12,4%-point. For 3 års perioden går den værste underperformance fra 17,8%-point til 7,4%-point, fordi de to strategier blandes. Samtidig ville man stadig have kunnet opnå et merafkast på 1,6%-point pro anno. Det svarer til ca. 65.000 kr. ekstra i afkast pr. 100.000 kr. investeret.
BONUSINFO: DET MAGISKE VED RENTERS RENTE
For den langsigtede og tålmodige investor arbejder tiden altid for én, og renters rente-effekten skaber magi. Som vi så længere oppe, havde den investor, som havde ramt helt forkert på den aktive strategi over den værste 3 års periode, fået 76% i afkast i stedet for 93,5% for den passive.
Den investor, som havde været med fra starten i 2012, rammer naturligvis også ind i denne periode og oplever relativ underperformance. Det absolutte afkast forbedres dog stadig relativt til den 100% passive investor.
Grafen herunder viser, at efter næsten 7 år har den aktive investor i Falcon Danske Aktier vækstet sin investering til 333.000 kr. For den passive investor er den kun vokset til 228.000 kr. Et forspring på 105.000 kr.
Herefter kommer der 3 år med en samlet underperformance på 17,8% for den aktive investor. Fordi formuen er større end for den passive investor, mærker den aktive investor dog ikke det store til det. Efter de 3 år er den aktive investors formue vokset til 583.000 kr., mens den for den passive er vokset til 440.000 kr. Forspringet for den aktive investor er gået fra 105.000 kr. til 143.000 kr. På trods af 3 års relativ underperformance.
Relativ underperformance gør mest ondt i starten af investeringsperioden. Der har man endnu ikke haft noget forspring. Det gør mindre ondt på de længere tidshorisonter. Derfor skal man altid bevare roen og det lange sigte.
INVESTERING BØR ALDRIG VÆRE ”ENTEN/ELLER” MEN ”BÅDE/OG”
Kombiner med fordel aktiv investering med passiv investering.
På den måde kan du gå efter at opnå et merafkast, uden at det vil opleves for ubehageligt undervejs. Dermed er der mindre risiko for, at strategien opgives – og højere sandsynlighed for, at du får bedre langsigtede afkast.
Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.