Det er godt købmandskab at købe, når priserne er lave. Det kan eksempelvis være tilbud på dagligvarer i supermarkedet eller på elektronik.
Når det kommer til aktier, opfører langt de fleste sig dog lige modsat. Når aktiekurserne er faldet, og selskaberne derfor alt andet lige er blevet billigere, sælger man ud. Ofte i panik. Når aktierne igen er steget i pris, vælger man at købe op. Ofte af frygt for at gå glip af en gevinst.
KØB NÅR MARKEDERNE FALDER
Denne mangel på godt købmandskab indenfor aktiehandel bør man naturligvis undgå. I stedet skal man købe aktier, når de er faldet i pris i stedet for at sælge dem. Man bør benytte tilbagefald til at supplere op frem for at sidde på hænderne. Det gør man ved at tænke og handle langsigtet.
En god måde at tænke langsigtet på er ved at være meget bevidst om det, vi alle ved; at aktiemarkeder har en stigende tendens, når man ser over en længere årrække.
Samtidig skal man huske på, at denne stigende tendens afbrydes af mindre og større fald undervejs.
Grafen nedenfor viser indeksudviklingen for det danske eliteindeks fra 31. december 2001 til ultimo oktober 2022:
Data fra Falcon Fondsmæglerselskab A/S samt Factset. Afkast er inklusive geninvesterede udbytter.
En investering på 100.000 kr. i starten af 2002 ville have givet et positivt afkast på 628.000 kr., og dermed en værdi af 728.000 kr., i dag. Det svarer til et årligt afkast på 10%. Ser man på grafen, er de seneste måneders aktiekursfald ikke et udtryk for en krise for en langsigtet investor. I stedet er det en korrektion i et ellers særdeles positivt aktiemarked igennem de seneste 21 år. En købsmulighed kan man også sige.
Den stiplede linje viser periodens afkast på 10% om året, forudsat, at aktiemarkedet bevægede sig uden kursudsving. Som det ses, er der meget store afvigelser fra denne trendlinje. Den største negative forskel var i marts 2009, under finanskrisen, hvor aktiemarkedet var 52% under trendlinjen. Den største positive forskel var i august 2021, hvor aktiemarkedet var 38% over trendlinjen.
Set i bakspejlet er det således nemt at tjene mange penge på investering i aktier. Hvis man eksempelvis havde købt i marts 2009 og solgt i august 2021, ville man haft et årligt afkast på ca. 20%. Det svarer til, at 100.000 kr. bliver til næsten 1 mio. kr.
Man kan dog ikke investere ved at se i bakspejlet. Man kender ikke fremtiden, og man ved ikke, om aktierne stiger eller falder på kort sigt. Hvis aktiemarkedet ligger langt under en trendlinje, er der dog en meget stor sandsynlighed for, at det stiger på sigt. Hvis det befinder sig langt over en trendlinje, er der ligeledes en stor sandsynlighed for, at det falder tilbage til trendlinjen på sigt. Her er tålmodighed en dyd og en vigtig del af en investors værktøjskasse.
En trendlinje, der er ajourført op til dags dato, vil pr. definition have sit slutpunkt i dagens aktieindekskurs. En sådan trendlinje kan derfor ikke umiddelbart anvendes til at tage beslutninger ud fra. I stedet må man definere sin egen trendlinje.
LAV DIN EGEN TRENDLINJE
I grafikken herunder har vi indsat en trendlinje defineret ud fra historiske data. Den viser det årlige afkast i 19-års perioden fra 31/12 2001 til 31/12 2020. Afkastet er på over 11% årligt og omfatter to store aktiekriser; Finanskrisen i 2008-9 og sundhedskrisen i 2020. Perioden omfatter ikke 2021, hvor mange for alvor begyndte at sætte spørgsmål ved, om aktiekursernes niveau var overvurderet.
Data fra Falcon Fondsmæglerselskab A/S samt Factset. Afkast er inklusive geninvesterede udbytter.
Det aktuelle kursniveau er ca. 20% under denne trendlinje. Hvis man har tiltro til, at udviklingen fra 2001 til og med 2020 er et godt billede af den langsigtede udvikling på det danske aktiemarked, bør man således overveje at købe nu.
Vil man lave sin egen trendlinje med udgangspunkt i en kombination af fremadskuende og tilbageskuende data, kan man starte med prognoserne fra Rådet for Afkastforventninger. Rådets opgave er at sikre realistiske pensionsprognoser og afkastforventninger til danskerne og består af tre uafhængige eksperter, som er udpeget for tre år ad gangen.
I deres seneste prognose vurderer de, at man kan forvente et langsigtet afkast (+11 år) på globale aktier på 6,5% årligt. Danske aktier har de seneste 20 år givet et merafkast i forhold til globale aktier på ca. 4,5%-point. Tror man på, at forspringet for danske aktier holder, ender man faktisk med den samme trendlinje, som har været gældende for de 19 år, der gik forud for 31/12/2020. Det vil sige 11% årligt.
HVAD GØR MAN NU?
Det er ikke farligt at købe for tidligt, da aktiemarkedet stiger på sigt. Man skal bare lade være med at sælge igen i panik. Det er til gengæld meget farligt at undlade at investere, fordi aktiemarkedet falder. Når markedet kører op igen, sker det som regel hurtigt og uden varsel. Det hægter de fleste af, og så er toget kørt.
Betragt det i stedet som en oplagt mulighed for enten at købe eller supplere op. Man risikerer, at man aldrig får chancen for at købe ind til den eksisterende kurs igen. Sørg også for at sprede købene ud over tid eller på flere niveauer, da timingen af det perfekte køb er umulig. Det er sund fornuft og kræver ikke en doktorgrad i anvendt matematik.
Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.