Forskning viser, at nogle bestemte måder at investere på over tid belønnes med bedre afkast end indeksafkast – det såkaldte markedsafkast. Disse måder kaldes investeringsfaktorer. Har man viden om disse, kan man lave meget målrettede investeringer, der har et bedre potentiale for at opnå højere afkast. I artiklen her kan du blive klogere på investeringsfaktorerne.

Der er i akademisk forskning kun fundet fem pålidelige og praktisk anvendelige investeringsfaktorer:

  • Størrelse: At aktier med lavere total markedsværdi giver bedre afkast end selskaber med højere total markedsværdi
  • Value: At lavt prissatte aktier giver bedre afkast end dyrt prissatte
  • Lav volatilitet: At lavvolatile aktier med mindre kursudsving giver bedre afkast end høj-
    volatile og mere svingende aktier.
  • Kvalitet: At aktier med høj finansiel kvalitet giver bedre afkast end aktier med lav finansiel kvalitet
  • Momentum: At aktier der har klaret sig bedst det seneste halve til hele år bliver ved med at klare sig bedre, og dermed giver bedre afkast, end de aktier som har klaret sig dårligst.

SÅDAN HAR KURSUDSVING OG AFKAST VÆRET

Figuren nedenfor viser et eksempel på det historiske afkast og volatilitet for de ovenfor beskrevne faktorer.

Data: Professor Kenneth R. French. Afkast er for amerikanske aktier og simuleret for perioden nov. 1963 til 2019. Opgjort i USD inklusive reinvesterede udbytter. Afkast tager ikke højde for omkostninger og skatter. Simulerede afkast er hypotetiske, og historiske afkast er ikke en garanti for det fremtidige afkast. Der tages forbehold for fejl.

FAKTORINVESTERING GIVER FORDELE

At investere med udgangspunkt i investeringsfaktorer kaldes også for faktorinvestering.

Ved målrettet at investere i disse faktorer, kan der opnås et højere risikojusteret afkast sammenlignet med en indeksinvestering, hvor alle aktier i et indeks købes. Derudover kan der også opnås bedre diversifikation på strateginiveau, når man bruger forskellige strategier. Tilsammen er det egenskaber, der gør faktorinvestering meget attraktivt.

TIDSLINJE FOR DEN AKADEMISKE RESEARCH

Gennem tiden er en lang række investeringsfaktorkandidater blevet analyseret. Faktisk så mange, at nogle taler om en hel zoologisk have fuld af dem. Der er dog generel enighed om, at den håndfuld, der er nævnt ovenfor, er pålidelige og anvendelige i praksis. Figuren nedenfor viser faktorerne, det tidspunkt de blev dokumenteret på samt den relevante artikel.

LAV VOLATILITET

At investering i aktier, der har mindre kursudsving end de fleste andre aktier, giver bedre afkast, var en af de første investeringsfaktorer, der blev forskningsmæssigt dokumenteret i starten af 1970’erne.

Lav volatilitet er en påvist tendens til at aktier, hvis kurs svinger relativt lidt (defensive aktier) har et højere forventet afkast end dem, hvor kursen svinger meget. Traditionel finansteori vil ellers sige, at de mere svingende – og dermed mere risikofyldte aktier, også må have et højere afkast. Yderligere forskning og empiri har dog vist, at det ikke er tilfældet.

VALUE

Succesfulde investeringsstrategier baseret på valuefaktoren kan dateres helt tilbage 1930’erne og blev fra akademisk hold dokumenteret første gang i starten af 1990’erne.

Value tager udgangspunkt i regnskabsmæssige nøgletal, og er en påvist tendens til, at aktier som er værdiansat lavt, har et højere forventet afkast de kommende år end værdipapirer, der er værdiansat højt.

MOMENTUM

Momentumfaktoren blev første gang dokumenteret i forskningen i starten af 1990’erne. Forskning har vist, at momentumfaktoren har eksisteret i over 100 år.

Momentum er en påvist tendens til at de aktier, som har klaret sig relativt bedst det seneste halve til hele år, har et højere forventet afkast det næste halve til hele år end dem, der har klaret sig dårligst. En momentumstrategi gør dermed op med den traditionelle forestilling om, at historiske kurser ikke indeholder nogen form for information, som der kan investeres efter.

STØRRELSE

Størrelseseffekten blev dokumenteret i starten af 1980’erne og er en påvist tendens til, at aktier i små selskaber (small cap) har et højere forventet afkast end aktier i store selskaber (large cap).

Bruger man passive indeksfonde med investering i ledende aktieindeks i sin portefølje, investerer man imod denne faktor, da man her fortrinsvist er investeret i de største selskaber. Aktierne i indekset er nemlig vægtet ud fra deres markedsværdi, og man har derfor størrelsesfaktoren imod sig.

KVALITET

Kvalitet hører til blandt de senest opdagede investeringsfaktorer og blev formelt undersøgt forskningsmæssigt første gang i midten af 1990’erne.

Kvalitetsfaktoren er en påvist tendens til, at aktier i selskaber med høj profitabilitet, lav gæld og stabil indtjening har et højere forventet afkast end selskaber med det modsatte. Sidstnævnte kan også kaldes spekulative selskaber. Spekulative selskaber tiltrækker – desværre – ofte mange småsparere, nybegyndere og mindre erfarne indenfor investering.

VIL DU VIDE (ENDNU) MERE?

Hos Falcon Invest er vi specialiser i den akademisk anerkendte momentumfaktor. Hvis du vil blive klogere på momentumfaktoren, kan du læse mere her.

Du kan også læse mere om, hvorfor det er klogt at kombinere passiv med aktiv investering her.

Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.