Adm.direktør Thomas Knudsen, Falcon Fondsmæglerselskab A/S

Investeringsafkast beskatning

Fondene (investeringsafdelingerne) i Kapitalforeningen Falcon Invest udbetaler ikke udbytte og er således akkumulerende. Gevinst og tab beskattes efter lagerprincippet.

Nedenstående er en overordnet oversigt samt beskrivelse af skattereglerne. Vi opfordrer investorer til, i egen interesse, at modtage individuel skatterådgivning fra revisor eller lignende.

oversigt: Skattemæssig behandling

Type af investeringGevinst beskattes somTab modregnes iSkattesats 2018Princip
Som privatperson (frie midler)KapitalindkomstKapitalindkomst26%-42%Lagerprincip
PensionsmidlerPAL-skatAndre gevinster m.v. på pensionsordningen15,3%Lagerprincip
SelskabSelskabsindkomstSelskabsskatten22%Lagerprincip
VirksomhedsordningenVirksomhedsindkomstVirksomhedsindkomst22%Lagerprincip

LAGERBESKATNING

Investeringsbeviser i Falcon Invest beskattes efter lagerprincippet. Det betyder, at årets realiserede og urealiserede kursgevinster samt kurstab skal opgøres ved regnskabsårets udgang, og at der sker beskatning eller fradrag af årets værdiændring.

Gevinst og tab opgøres som værdien ultimo indkomståret minus værdien primo indkomståret:

Værdien ultimo indkomståret er summen af:

  1. Kursværdien af de Falcon Invest investeringsbeviser, der ejes ved indkomstårets udgang
  2. Salgssummen for de Falcon Invest investeringsbeviser, der blev solgt i løbet af indkomståret

Værdien primo indkomståret er summen af:

  1. Kursværdien af de Falcon Invest investeringsbeviser, der var ejet ved indkomstårets start
  2. Købssummen for de Falcon Invest investeringsbeviser, der blev købt i løbet af indkomståret

Læs mere om fordele og ulemper ved lagerbeskatning.

INVESTERING VIA SELSKAB

Årets gevinst beskattes som almindelig selskabsskattepligtig indkomst med 22% (2018), og tab kan tilsvarende fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

INVESTERING VIA VIRKSOMHEDSSKATTEORDNINGEN

Midler i Virksomhedsskatteordningen må investeres i Falcon Invest fondene.

Gevinst og tab indgår på lige fod med virksomhedens øvrige indkomst og beskattes på lige fod med øvrig virksomhedsindkomst. Der betales en foreløbig indkomstskat på 22% (2018) af den del af overskuddet, der opspares i Virksomhedsskatteordningen.

Bemærk venligst, at investeringsbeviser i Falcon Invest ikke i sig selv giver investor mulighed for at anvende Virksomhedsskatteordningen. Disse kan således alene omfattes af Virksomhedsskatteordningen, hvis der i forvejen eksisterer en virksomhed, hvor ordningen anvendes, eller hvis der etableres en ny virksomhed.

Investering via pensionsordning

Gevinster på investeringsbeviser i Falcon Invest, der er investeret via en pensionsordning, beskattes med 15,3% (2018).

Tab på investeringsbeviser i Falcon Invest, der er investeret via en pensionsordning, har en fradragsværdi på 15,3% (2018).

INVESTERING SOM PRIVATPERSON (FRIE MIDLER)

Gevinst og tab på investeringsbeviser i Falcon Invest beskattes som kapitalindkomst.

Positiv nettokapitalindkomst op til 43.800 kroner (2018; i 2017 var beløbet 42.800 kr.) beskattes med ca. 37%, eventuelt med tillæg af kirkeskat, mens nettokapitalindkomst over grænsen på 43.800 kroner beskattes med maksimalt 42% (2018) eventuelt med tillæg af kirkeskat. Bundfradraget på 43.800 kroner er dobbelt for ægtefæller.

Negativ nettokapitalindkomst op til 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller) har en fradragsværdi på ca. 33,6 % (inkl. kirkeskat på 0,7%).

Dette kan vises skematisk på følgende måde (2018):

Samlet kapitalindkomst er positiv
(inkl. gevinst/tab i Falcon Invest)
Samlet kapitalindkomst er negativ
(inkl. gevinst/tab i Falcon Invest)
Gevinst på Falcon Invest investeringsbeviserKapitalindkomst (inkl. gevinst på Falcon Invest investeringsbeviser) op til 43.800 kr. (dobbelt for ægtefæller): Beskattes med 37%.

Kapitalindkomst (inkl. gevinst på Falcon Invest investeringsbeviser) over 43.800 kr. (dobbelt for ægtefæller): Gevinst beskattes med 42%.

Kapitalindkomst (inkl. gevinst på Falcon Invest investeringsbeviser) op til 50.000 kr. (dobbelt for ægtefæller): Fradrages med 33,6% og gevinsten på Falcon Invest investeringsbeviser beskattes med 33,6%.

Kapitalindkomst (inkl. gevinst på Falcon Invest investeringsbeviser) over 50.000 kr. (dobbelt for ægtefæller): Fradrages med 33,6% og gevinsten på Falcon Invest investeringsbeviser beskattes med 33,6%.

Tab på Falcon Invest investeringsbeviserKapitalindkomst (inkl. tab på Falcon Invest investeringsbeviser) op til 43.800 kr. (dobbelt for ægtefæller): Beskattes med 37% og tab på Falcon Invest investeringsbeviser har en fradragsværdi på 37%.

Kapitalindkomst (inkl. tab på Falcon Invest investeringsbeviser) over 43.800 kr. (dobbelt for ægtefæller): Beskattes med 42% og tab på Falcon Invest investeringsbeviser har en fradragsværdi på 42%.

Kapitalindkomst (inkl. tab på Falcon Invest investeringsbeviser) op til 50.000 kr. (dobbelt for ægtefæller): Fradrages med 33,6%.

Kapitalindkomst (inkl. tab på Falcon Invest investeringsbeviser) over 50.000 kr. (dobbelt for ægtefæller): Fradrages med 33,6%.

Vejen til gode afkast
Går gennem indbakken