Der er mange grunde til, at momentum eksisterer som fænomen, og hvorfor så gode merafkast kan opnås ved brug af momentum.
Størst akademisk konsensus er der omkring adfærdsmæssige teorier; altså det faktum, at vi som mennesker er styret af en lang række subjektive og psykologisk forankrede tankemønstre (bias), der gør, at vi som deltagere i de finansielle markeder samlet set enten over- eller underreagerer på information. Det kan resultere i, at kurserne for en aktie eller aktivklasse i lange perioder kan ligge enten over eller under ”fair value”.
Momentum skyldes typisk – modsat hvad mange tror – en underreaktion på en forbedring eller forværring af en virksomheds fundamentale forhold. For eksempel når det seneste regnskab overrasker positivt efter en serie af dårlige regnskaber. Investorernes syn på aktien forbliver forankret i det negative syn, der tidligere har hersket, og værdien af for eksempel en positiv nyhed indarbejdes derfor ikke hurtigt nok i kursen. Indtil det sker, er fair value derfor højere end den aktuelle børsværdi/kurs.
Når fair value er nået, sker der ofte en overreaktion: En aktie er steget meget, og investorernes syn på aktien er nu forankret i den tro, at den pågældende aktie bør stige endnu mere. Populært sagt hører flere og flere om naboens gode afkast på aktien – og køber den derfor også, ligesom man hæfter sig ved information, der bekræfter det positive syn på aktien. Denne fase kan vare ved længe og oftest meget længere end de fleste forventer.
Samlet set kan en disciplineret momentuminvestor drage fordel af både underreaktions- og overreaktionsfasen.
Som mennesker, og dermed som investorer, er vi nemlig risikosøgende i forhold til tab og risikoaverse i forhold til gevinster. Konsekvensen af disse psykologiske fælder er blandt andet en ”risikosøgende adfærd”, hvor aktier med tab ofte beholdes for længe i et stærkt ønske om at hente det tabte hjem. Samtidig udvises også risikoavers adfærd, hvor vinderne ofte sælges for tidligt, fordi det psykologisk set føles godt at have realiseret en gevinst.
Tager man som investor fejl i forhold til underreaktionsfasen, og aktien falder igen, holder man derfor fast i tabet og får ingen effektiv udnyttelse af den investerede kapital (såkaldt ”opportunity cost”). Får man derimod ret i underreaktionsfasen, sælges aktien ofte for hurtigt i et ønske om mentalt at kunne bogføre profitten.
Som momentuminvestorer gør vi systematisk det modsatte: Taberne sælges relativt hurtigt, mens vinderne holdes indtil kursmomentum flader ud eller helt forsvinder. Derved undgås de psykologiske fælder, og der skabes grobund for gode langsigtede afkast.
René er porteføljemanager i Falcon Fondsmæglerselskab A/S og har mange års erfaring med investering, hvor særligt behavioural finance har hans interesse. Hans uddannelsesmæssige baggrund er to bachelorgrader; én i psykologi og én i økonomi fra henholdsvis Københavns Universitet og CBS. Se video med René om hans virke i Falcon.
René Engell kan kontaktes på 71 99 28 80 eller via e-mail.