DA | EN
Hvordan vurderes investeringsforeninger
29 jan 2018

Hvordan vurderes investeringsforeninger?

NAV (Net Asset Value) er det engelske begreb for det vi på dansk kalder indre værdi. Investeringsforeninger prisfastsættes ved at se på den enkelte investeringsforenings indre værdi, som dermed er et af de vigtigste tal nøgletal, når man skal vurdere en investeringsforening.

Hvordan skal indre værdi anvendes for investorer i investeringsforeninger?

For investeringsforeninger gælder regler der gør, at investeringerne i porteføljen bliver overvåget, vurderet og kontrolleret på daglig basis.

En investeringsforening består typisk af flere såkaldte afdelinger (fonde). Indre værdi fortæller investorerne, hvad de underliggende værdipapirer i den enkelte afdeling er værd. Som investor kan man via netbank eller fondsbørsens hjemmeside løbende følge med i den indre værdi i en afdeling, der viser værdien for ét investeringsbevis. Læs mere om hvad er et investeringsbevis er her.

Beregning af indre værdi i investeringsforeninger

Investeringsforeninger beregner den indre værdi for den enkelte afdeling, ved at lægge værdierne af alle afdelingens værdipapirer sammen med tilføjelse af kontantbeholdningen. Der korrigeres derefter for afdelingens omkostninger og til sidst divideres med det samlede antal investeringsbeviser i afdelingen.

Eksempel:  En investeringsforening har udstedt 100.000 investeringsbeviser, der repræsenterer et ejerskab af aktier til en værdi af 90 mio. kr. samt 10 mio. kr. i kontanter. Hvis afdelingen har haft udgifter for 1 mio. kr. svarer det til, at den indre værdi i afdelingen er på 990 kr. for hvert enkelt investeringsbevis.

TRE punkter hvor indre værdi og aktiekurs adskiller sig

  1. Kursen på en aktie stiger og falder hele tiden i løbet af børsens åbningstid, hvilket sker hver gang der handles, hvorimod investeringsforeningens indre værdi normalt “kun” beregnes 3-5 gange om dagen. Hvis du køber investeringsbeviser, køber du dermed et bevis med en indre værdi svarende til seneste beregning heraf.
  2. Børsnoterede selskaber har et fast antal udestående aktier, der er ejet af investorerne i markedet. Hvis selskaberne skal mindske eller øge antallet af aktier, skal de igennem en længere og kompliceret proces. Sker der ændringer i aktiekapitalen, skal dette vedtages på selskabets generalforsamling og fondsbørsen skal have besked, mens det pågældende selskab skal udarbejde eller opdatere et såkaldt prospekt. For investeringsforeninger findes er der andre regler. En investeringsforening kan blot udstede yderligere beviser og lægge nye indskud til den samlede formue eller købe beviser tilbage og trække beløbet fra formuen. Dette er årsagen til, at antallet af andele i en investeringsforening kan ændre sig dagligt afhængig af, hvor mange beviser investorerne tegner eller indløser den pågældende dag.
  3. Når investorer skal vurdere om en aktie er billig eller dyr, sker det typisk på baggrund af om aktien ligger under eller over”fair value”. Denne vurdering sker på baggrund af nøgletal og markedsinformationer som f.eks. indtjeningsforventninger og pengestrømme. Dette kan ikke gøres på samme måde i investeringsforeninger. I en investeringsforening eksisterer der ikke en “fair value”, da den indre værdi ene og alene er forbundet med de underliggende investeringers (aktivers) værdi.

Yderligere læsning

Se også Hvad er et investeringsbevis og Hvordan fastsættes prisen i en investeringsforening?

Vejen til gode afkast
går gennem indbakken

15 MIN. TELEFON-INTRO GÅ-HJEM-MØDER BLIV MEDINVESTOR

Eksperter i momentum

Falcon Invest er godkendt af Finanstilsynet, og er en børsnoteret dansk investeringsforening med kundeejede investeringsfonde.

Foreningens rådgiver er Falcon Fondsmæglerselskab A/S, der er ejet af de oprindelige stiftere, som med et stort millionbeløb investeret i Falcon Invest har hånden på kogepladen.

Vi er eksperter i den akademisk anerkendte momentumfaktor og sætter en ære i at tilbyde fair og gennemsigtige vilkår.

Linkedin Twitter Facebook Instagram YouTube