Halvårsrapport: Falcon Brighter Future | juni 2025
FALCON BRIGHTER FUTURE
Falcon Brighter Future er en investeringsfond i Investeringsforeningen Falcon Invest.
Fonden er en global aktiefond med fokus bæredygtighed og investering i selskaber med attraktive egenskaber. Strategien blev startet op i juni 2023 og bygger på mange års erfaring med investering i akademisk veldokumenterede strategier og bæredygtig investering.
Falcon Brighter Future er en artikel 8 fond og har en rating på 4 ud af 5 glober i Morningstars bæredygtighedsunivers.
Sammenligningsindekset (benchmark) er MSCI World ETF (DKK). Sammenligningsindekset medregner geninvesterede udbytter i afkastet og fondsomkostninger.
Falcon Brighter Future investerer i globale selskaber med meget attraktive egenskaber.
Investeringerne fordeles på tværs af en lang række stærke selskaber, som arbejder indenfor mange forskellige sektorer. Ved også at tage hensyn til, at selskaberne skal have forskellige akademisk veldokumenterede og påviste egenskaber, finder vi de bedste steder at investere pengene.
*Modelafkast indtil 31. maj 2023
MARKEDSKOMMENTAR
Første halvår af 2025 har været præget af store udsving drevet af handelspolitik, især USA’s annoncerede “Liberation Day”-tariffer. Kursudviklingen var negativ med et halvårsafkast på -3,6%.
Første kvartal var præget af frygt og defensiv rotation, efterfulgt af et stærkt andet kvartal drevet af politisk afklaring og øget risikovillighed. Samlet set blev første halvår en historie om kontraster – fra defensiv positionering og frygt i årets begyndelse til fornyet risikovillighed og kursfremgang i foråret. Sektorrotationen var tydelig med et skifte fra energi og sundhed mod teknologi og industri. Markederne forbliver følsomme over for ændringer i handelspolitik og centralbankernes næste skridt.
PORTEFØLJEKOMMENTAR
Nettoafkastet i Falcon Brighter Future var -2,2% for første halvår.
HØJESTE BIDRAG
Siemens Energy (+78,5%) har fået en stærk start på året med højere omsætning og mere end fordoblet driftsresultat sammenlignet med samme periode sidste år. Fremgangen skyldes stor efterspørgsel og mange ordrer. Pengestrømmen er også styrket, hvilket giver et solidt økonomisk afsæt. Ledelsen forventer fortsat tocifret vækst og bedre indtjening i resten af året, understøttet af stabile markeder og en bred projektportefølje.
Palantir (+56,2%) har været en af de stærkeste bidragsydere i porteføljen i første halvår. Aktien er steget markant, drevet af vækst i omsætningen og stærke marginer. Selskabet oplever høj efterspørgsel på sine AI- og dataanalyseplatforme fra både offentlige og private kunder. Nye kontrakter har styrket ordrebeholdningen. I årets første kvartaler har Palantir leveret bedre resultater end ventet. Det har bekræftet markedets tro på, at AI bliver en vigtig vækstmotor.
Heidelberg Materials (+70,2%) har haft et stabilt første halvår med vækst i omsætning og overskud. Indtjeningen per aktie er forbedret, og flere nøglemarkeder har vist stærk salgsvækst. Selskabet fastholder forventningerne til året og ser tegn på, at byggeaktiviteten stabiliseres. Ledelsen arbejder med at optimere driften og styrke marginerne på både etablerede og nye markeder.
LAVESTE BIDRAG
Apple (-27,9%) har rapporteret rekordhøj indtjening per aktie i både første og andet kvartal, drevet af salg af tjenester og hardware som Mac og iPad. Alligevel har aktien klaret sig dårligt i porteføljen, delvist på grund af lavere iPhone-salg i Kina. Derudover skaber politisk usikkerhed bekymring – blandt andet højere toldsatser på chips og iPhones samt en stor EU-bøde rettet mod App Store. Det har lagt pres på investorernes tillid. Apple har svaret igen med planer om store investeringer i USA, men kursen er ikke steget markant.
Alphabet (-18,3%) har leveret solide regnskaber med vækst i annonceindtægter, YouTube og cloud. Alligevel er aktien faldet. Det skyldes øget politisk pres – en dom fra april fastslog, at selskabet ulovligt har domineret ad-tech-markedet. EU og brugergrupper undersøger også selskabets markedspraksis. Disse risici presser aktien trods gode resultater.
Amazon (-17,4%) har haft vækst i detailhandel og AWS. Salget steg i første halvår. Alligevel har aktien trukket ned i porteføljen, da kursen faldt under markedsuro. På grund af ESG-kriterier er selskabet nu solgt fra.
ANDRE BIDRAG
Vores europæiske og japanske selskaber trak afkastet op i forhold til sammenligningsindekset. Vi har valgt og vægtet dem godt. Til gengæld trak de amerikanske aktier ned. Undervægt i store selskaber (Microsoft Corp.) og fravalg af andre på grund af ESG (Meta Platforms Inc.) har hæmmet afkastet.
PORTEFØLJEÆNDRINGER
På grund af markedsuro har der for første gang i lang tid været større ændringer i porteføljen. Strategien har fokuseret på momentumaktier, valueaktier og aktier med lave kursudsving.
Porteføljen har løbende undervægtet amerikanske aktier og overvægtet andre regioner. Det skyldes, at udenlandske investorer har solgt ud af USA-aktier. Det sker automatisk og uden vores subjektive vurderinger. Porteføljen justeres løbende.
Sammenlignet med verdensindekset er porteføljen nu undervægtet i nordamerikanske aktier med 27,9%-point og overvægtet i europæiske og japanske aktier med henholdsvis 20,6%-point og 7,0%-point. Set i forhold til et indeks kan porteføljen nu afvige meget – både positivt og negativt. Den aktive risiko er større end normalt.
5 STØRSTE STIGNINGER
| Aktie | Vægt* | Stigning** |
|---|---|---|
|
Siemens Energy AG |
0,5% | +78,5% |
|
Commerzbank AG |
0,3% | +74,8% |
|
Heidelberg Materials AG |
0,5% | +70,2% |
|
Banco Santander, S.A. |
0,3% | +62,1% |
|
Mitsubishi Heavy Industries, Ltd. |
0,4% | +57,0% |
* Angiver vægten ultimo måneden.
** Stigning/Fald angiver kursudviklingen i DKK inkl. udbytter.
5 STØRSTE FALD
| Aktie | Vægt* | Fald** |
|---|---|---|
|
Deckers Outdoor Corporation |
0,0% | -47,8% |
|
Wisetech Global Ltd. |
0,0% | -36,3% |
|
Advantest Corp. |
0,0% | -35,6% |
|
Arista Networks, Inc. |
0,0% | -33,2% |
|
Hewlett Packard Enterprise Co. |
0,0% | -30,2% |
* Angiver vægten ultimo måneden.
** Stigning/Fald angiver kursudviklingen i DKK inkl. udbytter.
SEKTORALLOKERING
| Sektor | Vægt* |
|---|---|
| Teknologi | 23,0% |
| Finans | 22,9% |
| Industri | 12,7% |
| Kommunikation | 11,9% |
| Sundhed | 7,5% |
| Forbrugsgoder | 6,3% |
| Konsumentvarer | 5,9% |
| Øvrige | 9,8% |
* Angiver vægten ultimo måneden.
LANDEALLOKERING
| Land | Vægt* |
|---|---|
| USA | 40,7% |
| Japan | 12,8% |
| Tyskland | 7,1% |
| Storbritannien | 5,8% |
| Canada | 5,8% |
| Schweiz | 3,8% |
| Italien | 3,8% |
| Øvrige | 20,3% |
* Angiver vægten ultimo måneden.
10 STØRSTE POSITIONER
| Aktie | Sektor | Land | Vægt |
|---|---|---|---|
| NVIDIA Corporation | Teknologi | USA | 5,1% |
| Microsoft Corporation | Teknologi | USA | 4,4% |
| Apple Inc. | Teknologi | USA | 2,4% |
| Alphabet Inc. Class C | Kommunikation | USA | 1,5% |
| Broadcom, Inc. | Teknologi | USA | 1,5% |
| Netflix, Inc. | Kommunikation | USA | 1,2% |
|
JPMorgan Chase & Co. |
Finans | USA | 1,1% |
| Walmart Inc. | Konsumentvarer | USA | 0,9% |
|
AT&T Inc |
Kommunikation | USA | 0,9% |
|
Palantir Technologies Inc. Class A |
Teknologi | USA | 0,9% |
*Swipe til siden for at se hele tabellen
Fonden anvender en aktiv investeringsstrategi, hvilket indebærer, at afkastet kan afvige væsentligt fra markedet – i begge retninger.
Nærværende rapport er alene udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge værdipapirer omtalt i rapporteringen eller investeringsbeviser i Investeringsforeningen Falcon Invest. Rapporteringen kan ikke betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Investeringsforeningen Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i denne rapportering. Historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast og investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges. Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Falcon Danske Aktier
Falcon Brighter Future
Annox Kvant Globale Aktier
Investeringspleje
Om investeringspleje
Kerne/satellit-strategi