Strategi i Falcon Brighter Future

Den første aktieudvælgelse: Multifaktor-analyse

Der findes flere forskellige egenskaber eller faktorer ved et selskab, som kan hjælpe én med at vælge, hvor man skal investere sine penge. Disse faktorer kan oversættes til retningslinjer for hvilke virksomheder, der er gode at investere i.

De faktorer, vi fokuserer på i Falcon Brighter Future, er value (virksomheder, der er billige i forhold til, hvor meget de er værd), kvalitet (virksomheder med stærke finanser, stabil indtjening og lav gæld), volatilitet (virksomheder, hvis aktiekurs ikke svinger så meget) og momentum (virksomheder, som kursmæssigt har klaret sig godt).

Derfor er Falcon Brighter Future en multifaktorfond.

I praksis har det den betydning at vi udelukkende investerer i selskaber, som opfylder mindst ét af disse kriterier: Det skal være lavt værdiansat, det skal være et kvalitetsselskab, kurudviklingen må ikke være for volatil, og/eller selskabet skal kursmæssigt have klaret sig godt i det seneste år. Alle andre selskaber bliver sorteret bort, og dem ønsker vi ikke at investere i.

Antallet af selskaber der sorteres bort i denne fase svinger meget, men typisk ligger det i niveauet 40% af alle de ca. 1.300 selskaber, der er i vores investeringsunivers – det vil sige de selskaber der indgår i MSCI World, Developed Markets. 

Den anden aktieudvælgelse: ESG-analyse

Falcon Brighter Future er et artikel 8-produkt efter EU’s disclosureforordning. Det betyder, at afdelingen er et finansielt produkt, der fremmer miljømæssige og/eller sociale karakteristika.

I Falcon Brighter Future foregår denne screening ved at anvende data fra Sustainalytics, som ejes af det internationale analysehus Morningstar.

Alle selskaber der har en høj ESG-risiko ifølge Sustainalytics bliver frasorteret, og kan ikke kan indgå i porteføljen. ESG-risiko vil sige de økonomiske og omdømmemæssige trusler, som et selskab er udsat for, hvis selskabet scorer dårligt indenfor miljømæssige påvirkninger (Environmental), sociale forhold (Social) og deres ledelsespraksis (Governance). Et eksempel kan være at en meget forurenende virksomhed er udsat for en risiko for erstatningskrav eller krav om at skulle stå for oprydning eller oprensning af det forurenede område.

Herudover ekskluderes alle selskaber der er involveret i kontroversielle aktiviteter, herunder tobak, termisk kul eller kontroversille våben.

En mere udførlig beskrivelse af de bæredygtighedsrelaterede forhold i Falcon Brighter Future kan læses her.

Antallet af selskaber der frasorteres i forbindelse med ESG-screeningen udgør ca. 15-20% af de selskaber der er tilbage efter den indledende faktorscreening.

Det vil sige at der, samlet set, frasorteres ca. 50% af alle selskaber af de 1.300 i MSCI World, Developed Markets førend vi tager aktiv stilling til hvilke selskaber der skal investeres i.

Når vi laver den afsluttende udvælgelsen af hvilke selskaber der skal investeres i, anvender vi en metode, som vi kalde dynamisk momentum. Det er en metode vi selv har udviklet med udgangspunkt i de traditionelle momentum-strategier.

I forhold til traditionelle momentum-strategier kan vores strategi investere i en stor del af et selskabs rejse fra at være en lavmomentumaktie til at være en højmomentumaktie. Herved reduceres risikoen for at købe lidt for sent og sælge lidt for sent.

Ved at foretage en systematisk analyse af et selskabs afledte momentum, det vil sige acceleration eller de-acceleration af momentumscoren, kan et selskab indkøbes til porteføljen allerede nede ved underreaktionsfasen, som er det tidligste tidspunkt, man kan begynde at måle momentumeffekten på. Tilsvarende når et selskabs momentum ebber ud, kan der reageres hurtigere på dette.

Figuren herunder viser et idealiseret billede af et selskabs rejse fra lavmomentum til højmomentum. I virkelighedens verden er det langt mere komplekst og kaotisk, men grafikken er en god afspejling af det, investeringsstrategien forsøger at fange:

Ved en traditionel momentumstrategi “fanges” en mindre del af rejsen, fordi den dårlige historiske kursudvikling først skal ud af datasættet, inden man kan købe. Det samme sker i den anden ende, hvor en “hale” af gode afkast også skal ud, før momentumscoren forringes væsentligt, og der sælges.

Dynamisk momentum reagerer hurtigere, fordi der også måles på ændringen i momentumscoren. Det vil sige, om der er acceleration eller de-acceleration. På den måde kan man komme relativt tidligt ind og relativt tidligt ud og være med på en større del af rejsen.

Det kan forekomme kontraintuitivt at investere i selskaber, som akademisk set kan betragtes som lavmomentumaktier, men momentumeffekten er tidsvarierende, hvilket betyder, at der vil opstå perioder, hvor effekten er svag: Det vil sige, at de aktier, der har udvist det laveste prismomentum, efterfølgende klarer sig bedre end de aktier, der har udvist det højeste prismomentum.

Fænomenet omtales i den akademiske litteratur som “time-varying momentum” og momentumstrategier, der tager højde for dette, omtales ofte som “conditional momentum”, “market-state conditional momentum” eller “dynamic momentum”. Se f.eks. Docherty & Hurst (2016) “Return dispersion and conditional momentum returns: International evidence” eller Dobrynskaya (2017) “Dynamic momentum and contrarian trading”. Man skal blot kende sin besøgstid og ikke systematisk investere i disse selskaber.

Porteføljen sammensættes, så den er så sektorneutral som muligt. Det vil sige, at på sektorniveau har porteføljen de samme vægte som verdensaktieindekset. Hvis teknologiselskaberne i verdensaktieindekset vægter med 20%, vil vi vægte Falcon Brighter Futures udvalgte teknologiselskaber, så de indgår med en samlet vægt på ca. 20%. Nøjagtigt hvilke selskaber der er udvalgte, og hvilken vægt de har, vil til gengæld afvige fra verdensmarkedsindekset, da Falcon Brighter Future investerer i de bedste selskaber i eksempelvis teknologisektoren.

Sektorneutralitet er en fordel, fordi man undgår for store eksponeringer i en eller flere sektorer. Herved undgår man at være afhængig af én sektors præstation og mindsker risikoen for betydelige tab, hvis den pågældende sektor oplever vanskeligheder. Ved at have en balance i sektorerne kan man opretholde en mere stabil og jævn vækst over tid.

Når meget få selskaber i en sektor opfylder betingelserne for at blive inkluderet i porteføljen, vil porteføljen afvige fra at være helt sektorneutral, da man er tvunget til at reducere vægten mod denne sektor, for eksempel energisektoren, og allokere de overskydende allokeringsvægte ud på de andre sektorer.