I 2015 skrev vi på baggrund af markedsuroen en artikel om nyhedsrisiko. Nærværende artikel er en opdateret version af den forrige, men nu med baggrund i begivenhederne fra 2018.
Det tankevækkende er, at for at udarbejde en relevant artikel om nyhedsrisko i dag, 3 år senere, har vi blot skulle opdatere graf og tekst en smule. Den oprindelige artikel fra 2015 er nemlig lige så relevant i dag, som den var dengang: Dystre nyhedsoverskrifter og forudsigelser om den næste finanskrise vil altid komme i vejen for ens investeringslyst, men de har ingen forudsigelsesværdi.
Der er altid en grund til ikke at foretage nye investeringer eller sælge ud af ens eksisterende værdipapirbeholdning, og det siges, at kontinuerligt stigende aktivpriser, såkaldte bullmarkeder, ”climb a wall of worry”, da der altid er potentielle og reelle problemer i de finansielle markeder. Det eneste der skifter er de aktuelle trusselstemaer. Sådan er det år efter år efter år.
I 2015, da vi skrev den forrige artikel var det Grækenlandsproblematik, en kommende amerikansk rentestigning og aftagende vækst i Kina, der udgjorde de sorte skyer i horisonten. Her i 2018 har det været Italien, stigende amerikanske renter og en potentiel og semi-reel global handelskrig. Men faktum er, at nyhedsstrømmen skifter konstant, og siden 2015 er markederne på trods af mange sorte skyer blot steget og steget.
“Faktum er, at nyhedsstrømmen skifter konstant, og siden 2015 er markederne på trods af mange sorte skyer blot steget og steget.”
Selvom vi ikke arbejder med forudsigelser i Falcon Invest, vil vi i dag, ligesom i 2015, gerne forudsige, at nyhederne fortsat vil være mere eller mindre fokuserede på problemer og bekymringer, der med rette eller urette kan spænde ben for investeringslysten og udfordre investorernes evne til at holde fast i deres strategier.
SORTE SKYER I 2018 INDTIL NU
Herunder ses kursudviklingen for det globale verdensindeks for aktier (ACWI) målt i danske kroner fra starten af februar, hvor rentestigninger og handelskrig for alvor begyndte at fylde i medierne.
Som det fremgår af grafen ovenfor, er nyhedsstrømmen massiv og meget svær at navigere i, når vi som investorer skal træffe vores investeringsbeslutninger. Den viser også med al tydelighed, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem den positive eller negative vinkel nyhedsstrømmen har, og i hvilken retning markedet efterfølgende bevæger sig. Selv hvis vi som investorer kendte en nyhed på forhånd og kunne investere inden børsen åbnede den pågældende dag, ville vi stadig have en kolossal udfordring: For at være garanteret profit, ville vi på forhånd skulle kunne forudsige, hvordan alle andre markedsaktører ville reagere ved børsåbningen.
RISIKOEN ØGES NÅR IKKE MAN FØLGER EN FAST STRATEGI
Sælger man sine aktier på baggrund af for eksempel nyhedsformidlingen af markedsuroen i 2018 og de forventede følgeeffekter heraf i de finansielle markeder, foretager man et aktivt valg og kan få ro i sindet. Til gengæld står man så over for et nyt valg: Hvornår skal pengene investeres igen? Kender man ikke på forhånd kriterierne herfor, så er det formentlig bare et spørgsmål om tid, før ”markedet” vinder over én. Eller, med Warren Buffetts berømte ord, “Risk comes from not knowing what you are doing”. For det er også en risiko at stå på sidelinjen, når markederne stiger.
Kigger vi tilbage på grafen kan vi se, at det først er efter markedet er steget markant fra bunden i marts, at der igen er positive nyheder: Nu er handelskrigen alligevel afblæst, siges det. Hvad gør man i dét tilfælde som investor? Køber massivt op nu eller venter lidt mere? Måske markedet falder tilbage igen? Man er fortabt uden en klar strategi.
VI LÆSER NYHEDER – VORES STRATEGIER GØR IKKE
Vores momentumbaserede investeringsstrategier følger hverken nyhederne eller læser avis – og heldigvis for det.
I en verden hvor stort set intet kan forudsiges med bare nogenlunde præcision, er investoradfærd en af de få undtagelser. Vi kan være så godt som sikre på, at investorerne i de finansielle markeder fortsat vil være drevet af utålmodighed, en søgen efter konformitet og vil være styret af enten grådighed eller frygt. Det er netop denne markedspsykologi, vi som momentuminvestorer strategisk søger at drage fordel af.
KONSISTENTE BESLUTNINGER UDEN FØLELSER
Finansmarkederne er foranderlige, og vi mener derfor, at en foruddefineret og systematisk eksekveret investeringsstrategi er den bedste måde at sikre gode langsigtede resultater.
Investeringsbeslutningerne i Falcon Invest bliver truffet ud fra matematiske beregninger af momentum, der “måler” hvilke værdipapirer andre markedsaktører køber. Dermed agerer vi ikke på baggrund af, hvad der har stået, eller kommer til at stå, på forsiden af diverse nyhedsmedier eller ud fra subjektive meninger hos eventuelt skiftende porteføljemanagere, der (heller ikke) kan undgå at blive påvirket af menneskelig psykologi. Dét anser vi som væsentligt i forhold til de gode afkast, vi indtil videre har leveret til vores medinvestorer og i forhold til det langsigtede afkastpotentiale i vores momentumbaserede investeringsfonde.
Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.