2025 har indtil videre været alt andet end en fest for danske aktier. C25-indekset er i bunden blandt de toneangivende aktiemarkeder i verden.

De store selskaber er pressede af skuffende nyheder. Senest styrtdykkede Ørsted efter meldingen om et aktiesalg på 60 mia. kr. for at styrke økonomien oven på et mislykket frasalg i USA og udfordrende markedsforhold.

Danske aktier beskrives i Børsen i august således som værende i frit fald. Kan de reddes?

Ja. Det er her, en aktiv investeringsstrategi kan komme til sin ret. Hvis strategien er god og robust, og markedsforholdene favoriserer den, kan der laves gode afkast i danske aktier.

Tabellen viser afkastet år til dato (pr. 15. august) samt rullende 1 til 5 års afkast. Det samlede afkast for Falcon Danske Aktier, i de seneste 3 år, var +34,0%, mens det store danske C25-indeks kun steg med +0,8% og det brede danske aktiemarked, Copenhagen Cap GI, steg med 5,0%.

ÅTD (15/08) 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år
Falcon Danske Aktier 3,5% -1,6% 28,1% 34,0% 21,6% 55,7%
C25 GI -5,0% -14,4% -2,4% 0,8% -8,9% 24,9%
Copenhagen Cap GI 1,0% -5,5% 4,8% 5,0% -4,0% 32,1%

Ansvarsfraskrivelse: Husk at historiske afkast ikke er en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Og husk at investering er forbundet med risiko for tab af de penge der investeres. Der tages forbehold for fejl og unøjagtigheder. Afkast Falcon Danske Aktier er fratrukket alle omkostninger. Afkastet for  sammenligningsindeks er uden omkostninger samt geninvesterede udbytter (GI). 

Afkastet på begge indeks har tydeligvis været begrænset i de seneste mange år. Fælles for C25 Cap og Copenhagen Cap er, at det vigtigste kriterie for at købe selskaberne er deres størrelse (markedsværdi). De største selskaber vægter derfor mest, og det er fint, når de største selskaber – eksempelvis Novo Nordisk – performer bedst.

I årene hvor Novo Nordisk og andre store selskaber er blandt de bedst performende aktier, er de passive indeks-investorer glade. Men når udviklingen vender, kommer bagsiden af medaljen frem: manglende spredning.

Det er derfor ikke helt urimeligt, at Børsen stiller sig kritisk overfor afkastet på det danske aktiemarked i de seneste år.

Merafkastet for Falcon Danske Aktier er dog, som det ses, betydeligt højere end de to sammenligningsindeks i perioden, og det viser at det er muligt at opnå rigtig gode afkast på det danske marked.

De store selskaber styrer det hele

Globalt ses det samme mønster som vi har set på det danske marked, herunder Novo Nordisk. De store globale aktieindeks har klaret sig flot i mange år, primært fordi de største selskaber har gjort det godt. Men hvis – eller når – det vender for så vidt angår de store selskaber, vil skuffelsen komme. Et passivt verdensindeks er i virkeligheden ét stort væddemål på nogle få selskaber. På nuværende tidspunkt udgør de 20 største selskaber i verden 30% af MSCI World, mens over 1.500 andre må dele resten. Det er ikke meget diversificering.

En aktiv investeringsstrategi, som den vi bruger i Falcon Danske Aktier, kan være med til at sikre at man undgår de største faldgruber. Vi har længe været undervægtet både Vestas og Ørsted og har i 2025 også været undervægtet Novo Nordisk. Vi er faktisk helt ude af selskabet nu.

Nøglen til de seneste års succes

Den helt grundlæggende årsag til de seneste års succes for Falcon Danske Aktier er, at vores strategi ikke er at købe flere aktier i en virksomhed, der klarer sig dårligt, blot i håbet om bedring. Strategien er derimod at øge beholdningen i selskaber, der allerede klarer sig godt – i forventning om, at udviklingen fortsætter.

Det gør, at Falcon Danske Aktier i de seneste 4 år har holdt fast i den 5-stjernede rating fra Morningstar, og at afkastet igen ligger i top blandt både aktivt og passivt forvaltede fonde. Selvom den underliggende markedsudvikling har været udfordret.

Oplysningerne i dette materiale er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i materialet, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i dette materiale.