Bitcoin er en boble!

Bitcoin – en boble?

Af: Rasmus Sommerskov, Kommunikationsdirektør & Partner, Falcon Fondsmæglerselskab A/S

Nogle mener, at teknologien bag bitcoin kan bruges til mange ting og at den åbner for unikke anvendelsesmuligheder, mens andre mener det stik modsatte.

Uanset de fremtidige anvendelsesmuligheder for teknologien, så er selve bitcoin i dag efter min bedste overbevisning en finansiel boble, der bare venter på at springe. Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel, fordi det er det.

HVAD ER BITCOIN?

Bitcoin er en såkaldt kryptovaluta; en digital valuta, der fungerer uafhængigt af banker og regeringer. Ligesom med almindelige fysiske valutaer og aktier kan man handle med kryptovalutaer og spekulere i deres værdi.

Vil du dykke lidt mere ned i, hvad Bitcoin er og bedre forstå teknologien (kaldet ”blockchain”) bag Bitcoin og andre kryptovalutaer, har Danmarks Radio et informativt blockchain-tema ligesom World Economic Forum også har udarbejdet en rigtig god introduktion til bitcoin.

TROPEØ HERE WE COME!

Hvis du også er blevet draget af den eksplosive udvikling i prisen for bitcoins, er du ikke den eneste. Alene i 2017 blev kursen på kryptovalutaen mere end 10-doblet. Det er noget, der giver overskrifter i medierne og tiltrækker en masse opmærksomhed i offentligheden. Det er den slags, bobler bliver skabt af.

En graf som nedenstående, der laver en ”hockeystav”, ansporer yderligere til fartblindheden – og realisering af drømmen om økonomisk frihed og at kunne sige jobbet op om nogle få måneder er besnærende. Lave lige hvad man vil. Tropeø here we come!

 

Model for bobler

Professor Jean-Paul Rodrigue fra Hofstra Universitetet i New York blev i 2008 kendt for hans boble-model nedenfor.

Bitcoins prisudvikling er i høj grad er drevet af private investorer og ikke professionelle, så det er ikke sikkert, at modellen kan bruges, men såfremt den kan, kunne Bitcoin godt være i enten Denial, Bull trap eller Return to normal stadiet nu.

 

Boble-model

Kilde: https://people.hofstra.edu/geotrans/eng/ch7en/conc7en/stages_in_a_bubble.html

 

Shillers boble-definition

En anden “boble-model” der – måske – bedre passer på Bitcoin, er fra Nobelprisvinderen Robert J. Shiller, der har udgivet bogen Irrational Exuberance, hvori han definerer en boble som:

 

A situation in which news of price increases spurs investor enthusiasm which spreads by psychological contagion from person to person, in the process amplifying stories that might justify the price increase and bringing in a larger and larger class of investors, who, despite doubts about the real value of the investment, are drawn to it partly through envy of others’ successes and partly through gambler’s excitement.

Robert J. Shiller, Nobelprismodtager i økonomi 2013

Vi og andre i finansbranchen advarer

Jeg er i ikke den eneste til at råbe vagt i gevær. Senest har blandt andet vores branchekollegaer hos Maj Invest også advaret mod bitcoin. Direktør Jeppe Christiansen advarer i deres seneste update i skarpe vendinger mod bitcoin, ligesom han behandler nogle af Bitcoin-tilhængernes postulater.

Papirpenge

Bitcoin-gevinster er for mig at se i høj grad papirpenge. Ikke i fysisk forstand, men i den forstand, at en eventuel gevinst vil være meget svær at realisere. I Schweiz kan man betale skat, men kun op til 1300 kr. med bitcoins, og det er i udlandet og på nettet muligt at købe ting, der koster mindre beløb, f.eks. pizzaer og på et enkelt website også rejser, ligesom jeg har fundet et sted, der sælger eksotiske ejendomme med mulighed for at betale i bitcoins. Om det i virkeligheden er muligt eller blot en marketing-gimmick, står hen i det uvisse, for jeg har ikke kunnet finde dokumentation for det første. Det samme gælder med Amazon-konkurrenten Overstock.com der også påstår, at man kan betale med bitcoin, men mit forsøg på at betale med Bitcoin lykkedes ikke. Uanset hvad kan du i Danmark ikke betale din nye Maserati med bitcoin eller veksle dem til kontanter, for danske banker tager ikke imod bitcoin.

Skat

Der skal formentlig betales skat af eventuelle kryptovalutagevinster. Bliver der tale om lagerbeskatning, kan man risikere, at man på beskatningstidspunktet havde en stor gevinst, der er eroderet, når skattebetalingen skal erlægges. Dén del – og risiko – skal man også have in mente, hvis man investerer i kryptovalutaer.

Opdatering 9. marts 2018: Der skal betales skat af bitcoin gevinster.

 

STORE KURSUDSVING

Man skal passe på med at forelske sig i den type graf, som Bitcoin kursen vises med længere oppe. At vise eksponentiel vækst (den liggende “hockeystav”) via en graf med aritmetisk kursudvikling bryder nemlig en klassisk grafregel. Herunder er bitcoins kursudvikling der vist med logaritmisk skala, der i højere grad gør det nemmere at aflæse de store tilbagefald i kursen undervejs. Samtidig har jeg sat det maksimale tilbagefald ind, så den oplevede risiko (tab) undervejs kan perspektiveres:

 

VOLDSOM volatilitet

Med en mere korrekt grafisk fremstilling ses den meget voldsomme downside i Bitcoin langt bedre, ligesom det viser, at det er ikke ualmindeligt med spektakulære fald undervejs. Selvom udviklingen på det seneste har været voldsomt stigende, ville en uheldig investor som købte på den forrige top i 2013, have tabt op til -80% mens vedkommende skulle vente på at nå break-even 4 år efter. Spørgsmålet er for det første, hvem der kan ligge massivt investeret og tro på dét hele vejen? Dernæst er spørgsmålet, hvorvidt det ikke vil ske igen, og om man er mentalt klar til sådan en emotionel tur i rutchebanen?

 

Derfor køber folk bitcoins

Folk køber ikke bitcoins for at eje noget, for der er intet fysisk aktiv bag en Bitcoin. Folk køber bitcoins for at opnå hurtig rigdom og på grund af FOMO; Fear Of Missing Out. Når en ven eller bekendt har ”tjent” tusindvis af (papir)kroner – eller måske endda millioner – på bitcoins, så vil vi andre også være med. Hvorfor skulle vi ikke også kunne få råd til en Strandvejsvilla? En Porsche. Og en Ferrari. På samme tid. Drømmen om økonomisk frihed er besnærende for mange af os.

Men… hvor mange personer i historien har nogensinde tjent penge på et get rich quick scheme? Mit bud er, at du ikke personligt kender én eneste. Dem vi hører om i medierne og dem, man kan google sig til på nettet, har oftest en troværdighed, jeg personligt har svært ved at få øje på.

 

Momentum versus bobler

Hos Falcon Invest bruger vi momentumstrategier til investering i blandt andet aktier og ved derfor, at prisen for en aktie, der indenfor det seneste år er steget mere end andre, ofte stiger mere og i længere tid efterfølgende end de fleste regner med. Det er både noget, der gentagne gange er påvist fra akademisk side og noget, vi selv har nydt godt af i vores aktiebaserede momentum-fonde. Vi ved dog også, at det at være momentuminvestorer kræver både disciplin og risikostyring og – meget vigtigt – at man spreder sin risiko over en bred vifte af aktier, da ikke alle aktier bliver ved med at stige, blot fordi de tidligere er steget. Vi kan derfor potentielt godt investere i en aktie, der oplever boblelignende kursudvikling eller af andre årsager falder meget – f.eks. Bavarian Nordic, der i september 2017 fik aktiekursen halveret – men i så fald vil det grundet værdipapirspredningen i vores fonde ikke ramme så hårdt.

Medmindre man har en umættelig risikoappetit, bør man derfor altid kun investere en mindre del af ens midler i ét aktiv/værdipapir, herunder både aktier og bitcoins.

 

 

Novo versus bitcoin

En af de mange problematiske ting ved bitcoin er, at man investerer i noget, der ikke har en underliggende værdi. Køber man i stedet aktier i Novo Nordisk ved man, at værdien ikke kan gå til nul medmindre Novo går konkurs – og i det tilfælde ejer Novo stadig fabrikker, bygninger, patenter og så videre, som kan sælges. Derudover vil Novo i ens ejertid af aktien formentlig betale udbytter og skabe ny værdi til aktionærerne, når f.eks. ny medicin udvikles og godkendes. Bitcoin, derimod, har ingen underliggende værdier eller fremtidig værdiskabelse. Tværtimod bliver der ”udgravet” flere bitcoins i en del år endnu, hvilket isoleret set vil mindske værdien af eksisterende bitcoins.

 

Hvem bliver det sidste fjols?

Nordea var for nyligt ude og sige, at vi danskere siden Finanskrisen har sparet 930 milliarder kroner op – og det virker til at flere og flere køber bitcoins for nogen af pengene, for man kan nærmest ikke være i selskab med mere end 10 personer uden samtalen falder på Bitcoin og uden at mindst én person i selskabet har købt eller overvejet at købe bitcoins. Det er i sig selv et kæmpe faresignal. Har du ikke hørt om Greater Fool Theory før, kan denne Wikipedia artikel anbefales.

Fremtiden – en punkteret bitcoin boble?

Bitcoins kan måske om nogle år blive en stabil betalingsvaluta og en fornuftig investering, men jeg er overbevist om, at Bitcoin i dens nuværende form om et år har en langt lavere værdi end i dag.

Jeg ejer ikke selv bitcoins, men ville sælge i dag, hvis jeg havde. Eller beholde så lidt, at jeg kunne tåle at tabe pengene.

 


Nærværende artikels oplysninger er udarbejdet til brug for orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe, beholde eller sælge ejerandele i virksomheder og værdipapirer omtalt i artiklen, bitcoins, i Falcon Invest eller andre værdipapirer, ligesom de ikke kan betragtes som anbefalinger eller rådgivning af finansiel, juridisk, regnskabsmæssig eller skattemæssig karakter. Forfatteren, Falcon Invest og Falcon Fondsmæglerselskab A/S kan ikke holdes ansvarlig for tab forårsaget af dispositioner – eller mangel på samme – foretaget på baggrund af oplysningerne i denne artikel. Der tages forbehold for eventuelle fejl.

Rasmus Sommerskov, Kommunikationsdirektør & Partner - Falcon Fondsmæglerselskab A/S

Spørgsmål?

Rasmus Sommerskov, Kommunikationsdirektør & Medinvestor i Falcon Invest

Rasmus startede sin karriere i IT- og rekrutteringsbranchen og stiftede i år 2000 jobportalen IT-Jobbank, der i løbet af få år blev suveræn markedsleder i Danmark. I 2006 solgte han den til børsnoterede StepStone for et tocifret millionbeløb og har siden da været business angel samt arbejdet med investering i børsnoterede værdipapirer.

Se video hvor Rasmus fortæller, hvorfor han har været med til at starte Falcon Invest.

Rasmus kan kontaktes på 71 99 28 88 eller via e-mail.