2017 - og forudsigelserne for året - står for døren
DA | EN

2017 – og forudsigelserne for året – står for døren

Af: Rasmus Sommerskov, kommunikationsdirektør og partner

I disse dage er mange ude med finansmarkedsforudsigelser for 2017, og igen i år bliver det spændende at se, hvem der får ret og uret.

En af dem, der har været ude med forudsigelser for 2017, er amerikanske Blackrock. De er verdens største kapitalforvalter og skriver i rapporten Global Investment Outlook 2017 (PDF) blandt andet, at “Vi ser aktier fra udviklede markeder stige i 2017 og foretrækker selskaber med stigende udbytte, finans- og medicinalaktier. Vi kan godt lide japanske aktier og aktier fra emerging markets*, men ser potentielle handelsspændinger som en risiko.”

Forudsigelser og nyhedsstrømmen behandlede vi i øvrigt i 2015 i denne artikel, der stadig er lige aktuel.

Hos Falcon Invest bruger vi investeringsstrategier baseret på momentum og følger dermed hverken forudsigelser eller nyhedsstrømmen, når vi investerer. Derimod analyserer vi, hvilke værdipapirer de andre markedsaktører køber, og køber så de værdipapirer, der stiger mest i pris. Det har historisk set, både i Falcon Invest og i akademiske afhandlinger, givet gode afkast.

Med ønsket om et lykkebringende og profitabelt 2017,
Alle hos Falcon Invest

* Verdensbanken definerer Emerging Markets som de lande, hvis bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger er mindre end 9.000 USD (63.000 kr.) om året.

Vejen til gode afkast
går gennem indbakken